Forsikringsformidlingsloven - GAMMEL § 20

Denne konsoliderede version af forsikringsformidlingsloven - GAMMEL er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves 1. oktober 2018, jf. § 7, nr. 4, i lov nr. 706 af 08/06 2018.

Lov om forsikringsformidling

Lov nr. 41 af 19. maj 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 22. august 2013,
som ændret ved lov nr. 599 af 12. juni 2013, lov nr. 639 af 12. juni 2013, lov nr. 268 af 25. marts 2014, lov nr. 403 af 28. april 2014, lov nr. 532 af 29. april 2015, lov nr. 1549 af 13. december 2016, lov nr. 664 af 08. juni 2017 og lov nr. 665 af 08. juni 2017

§ 20

En forsikringsmæglervirksomhed skal være forsikret mod ethvert økonomisk krav, som måtte følge af hvervet.

Stk. 2 En forsikringsmæglervirksomhed skal uden ophold indsætte betroede midler på en særlig klientkonto og skal etablere behørig sikkerhed for disse midler, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Pligten efter stk. 2 til at indsætte betroede midler på en klientkonto gælder ikke for de midler, der vedrører et forsikringsselskab, der har udstedt frigørelsesattest til forsikringsmæglervirksomheden.

Stk. 4 Erstatningskrav mod forsikringsmæglervirksomheden kan rettes direkte til det forsikringsselskab, hvor forsikringsmæglervirksomheden er forsikret.

Stk. 5 Finanstilsynet fastsætter regler om erhvervsansvarsforsikringens og sikkerhedens omfang og art samt dens tidsmæssige udstrækning.