Loven træder i kraft den 1. januar 2005, jf. dog stk. 2. Samtidig ophæves lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 5. december 2003.
Stk. 2 Uanset stk. 1, 2. pkt., forbliver Finanstilsynets tilladelse til en forsikringsmæglervirksomhed eller ansat forsikringsmægler i medfør af § 3, stk. 1, eller § 3, stk. 1, jf. § 4, stk. 7, i lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 5. december 2003, i kraft.
Stk. 3 Uanset stk. 1, 2. pkt., forbliver Finanstilsynets tilladelse til en forsikringsmæglervirksomhed eller ansat forsikringsmægler i medfør af § 34, stk. 2, i lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 5. december 2003, i kraft indtil den 1. april 2005.
Stk. 4 Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte lov, opretholdes, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af denne lov.