Forsikringsformidlingsloven - GAMMEL § 8

Denne konsoliderede version af forsikringsformidlingsloven - GAMMEL er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves 1. oktober 2018, jf. § 7, nr. 4, i lov nr. 706 af 08/06 2018.

Lov om forsikringsformidling

Lov nr. 41 af 19. maj 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 22. august 2013,
som ændret ved lov nr. 599 af 12. juni 2013, lov nr. 639 af 12. juni 2013, lov nr. 268 af 25. marts 2014, lov nr. 403 af 28. april 2014, lov nr. 532 af 29. april 2015, lov nr. 1549 af 13. december 2016, lov nr. 664 af 08. juni 2017 og lov nr. 665 af 08. juni 2017

§ 8

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal have fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende virksomhed.

Stk. 2 Personer omfattet af §§ 5-7 skal opfylde følgende:

  • Formuleringen af denne bestemmelse er en anelse anderledes i den seneste Lovbekendtgørelse på Retsinformation, men den formulering vi har indsat er den rigtige, jf. §7, nr. 1 i LOV nr 579 af 01/06/2010. 1) Må ikke være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde.

  • 2) Må ikke have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering.

  • 3) Må ikke have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om personer omfattet af §§ 5-7 udviser eller har udvist en uforsvarlig adfærd, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.

Stk. 3 Personer omfattet af §§ 5-7 meddeler Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 2 i forbindelse med deres indtræden i virksomheden, og hvis forholdene efterfølgende ændres.