Friplejeboligloven § 25

Denne konsoliderede version af friplejeboligloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om friplejeboliger

Lov nr. 90 af 31. januar 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 26. oktober 2017,
som ændret ved lov nr. 1567 af 18. december 2018, lov nr. 2077 af 21. december 2020, lov nr. 2189 af 29. december 2020 og lov nr. 344 af 22. marts 2022

Krav til friplejeboligernes kvalitet og indretning
§ 25

Friplejeboliger etableret ved nybyggeri eller ombygning skal opfylde kravene til udstyr og udformning gældende for almene ældreboliger, jf. § 110 i lov om almene boliger m.v.

Stk. 2 Friplejeboliger etableret ved omdannelse, ved erhvervelse af eksisterende byggeri eller ved leje skal være egnede som friplejeboliger. Friplejeboligerne skal være forsvarligt vedligeholdt, og brand-, arbejdsmiljø- og veterinærkrav og lignende vilkår skal være overholdt.

Stk. 3 Transport-, bygnings- og boligministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om krav til byggeriets kvalitet og indretning, herunder til friplejeboliger etableret ved omdannelse, jf. § 11, stk. 2. Bekendtgørelse om etablering af friplejeboliger