Friplejeboligloven § 51

Denne konsoliderede version af friplejeboligloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om friplejeboliger

Lov nr. 90 af 31. januar 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 26. oktober 2017,
som ændret ved lov nr. 1567 af 18. december 2018, lov nr. 2077 af 21. december 2020, lov nr. 2189 af 29. december 2020 og lov nr. 344 af 22. marts 2022

§ 51

Udgifter som følge af ændret varmefordeling efter § 72, stk. 2 og 4, i lov om leje og udgifter som følge af overgang til betaling for vand efter forbrugsmålere betragtes som forbedringer.

Stk. 2 Ved beregning, fordeling og varsling af huslejeforhøjelser som følge af de i stk. 1 nævnte forbedringer finder § 48, stk. 4 og 5, og § 49 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 Har friplejeboligleverandøren efter aftale med lejeren i henhold til kapitel 8 i lov om leje etableret eller forbedret ejendommens programforsyning eller forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester, kan friplejeboligleverandøren forlange, at lejeren godtgør friplejeboligleverandøren de etablerings- og forbedringsudgifter, der med rimelighed er afholdt. Friplejeboligleverandøren kan ikke beregne lejeforhøjelse efter § 48, stk. 4, for etablering og forbedring af fællesantenner.