Friplejeboligloven § 83a

Denne konsoliderede version af friplejeboligloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om friplejeboliger

Lov nr. 90 af 31. januar 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 26. oktober 2017,
som ændret ved lov nr. 1567 af 18. december 2018, lov nr. 2077 af 21. december 2020, lov nr. 2189 af 29. december 2020 og lov nr. 344 af 22. marts 2022

Salg på tvangsauktion
§ 83a

Giver budsummen ved salg på tvangsauktion dækning for mere end de fordringer, der er sikret med pant i ejendommen, og leverandørens eget kapitalindskud reguleret efter § 86, nr. 1, indbetales det overskydende beløb til Landsbyggefonden. Landsbyggefonden dækker ikke et eventuelt underskud, som følge af at budsummen ikke giver dækning for beløbet nævnt i 1. pkt.

Stk. 2 Fogedretten underretter Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om salg af en friplejeboligejendom på tvangsauktion. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet underretter herefter kommunalbestyrelsen og Landsbyggefonden om salget.

Stk. 3 Ved tvangsauktionen ophører en eventuel løbende offentlig støtte, og ejendommen anses herefter som ustøttet.

Stk. 4 § 67, stk. 1, og § 72, stk. 1, finder ikke anvendelse ved salg på tvangsauktion.

Stk. 5 Stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på friplejeboliger, hvortil der ikke ydes eller har været ydet offentlig støtte.