Friskoleloven § 7a

Denne konsoliderede version af friskoleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Lov nr. 411 af 06. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 161 af 21. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 397 af 02. maj 2018 og lov nr. 563 af 07. maj 2019

§ 7a

En skole, der anmeldes efter § 8 med henblik på start af undervisningen inden den 1. august 2029, skal være godkendt af børne- og undervisningsministeren, før undervisning på skolen kan begynde.

Stk. 2 Ved godkendelse efter stk. 1 skal børne- og undervisningsministeren påse, om

  • 1) den nye skoles formål og virke må skønnes at ville være i overensstemmelse med § 1, stk. 2, 2. pkt.,

  • 2) personkredsen bag oprettelsen af den nye skole har eller har haft et virke, der ikke er foreneligt med § 1, stk. 2, 2. pkt., og som konkret må skønnes at kunne få betydning for den nye skoles opfyldelse af § 1, stk. 2, 2. pkt.,

  • 3) der er gennemsigtighed i sammensætningen af en eventuel skolekreds el.lign. og

  • 4) den nye skole, hvis den ønsker statstilskud, vil kunne opfylde kravet i § 5, stk. 2.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandling af en ansøgning om godkendelse efter stk. 1, herunder om krav til materiale, der skal indsendes til brug for behandlingen, om frister for indsendelse, om personlig underskrift på materialet, om personligt fremmøde ved underskriften og afleveringen af materialet og om offentliggørelse af visse dele af materialet på skolens hjemmeside senest ved starten af undervisningen.