Friskoleloven § 9f

Denne konsoliderede version af friskoleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Lov nr. 411 af 06. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 161 af 21. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 397 af 02. maj 2018 og lov nr. 563 af 07. maj 2019

Statens tilsyn med undervisningen m.v.
§ 9f

Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med, at frie grundskoler overholder § 1, stk. 2-4, § 1 a og § 2, stk. 3, 1. pkt.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan som led i et tilsyn med en skole pålægge bestyrelsesmedlemmer at underskrive en erklæring om overholdelse af § 1, stk. 2, 2. pkt., og § 5, stk. 2, der skal offentliggøres på skolens hjemmeside.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af den erklæring, der er nævnt i stk. 2.