Gældsbrevsloven Kapitel 2.

Denne konsoliderede version af gældsbrevsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om gældsbreve

Lov nr. 146 af 13. april 1938,
jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 31. marts 2014

Kapitel 2. 1 Omsætningsgældsbreve
§ 11

Reglerne i dette kapitel kommer til anvendelse på omsætningsgældsbreve.

Stk. 2 Omsætningsgældsbreve er:

  • 1. Gældsbreve, der lyder på betaling til ihændehaveren eller ikke angiver, hvem gælden skal betales til (ihændehavergældsbreve).

  • 2. Gældsbreve, der lyder på betaling til bestemt person eller ordre (ordregældsbreve).

  • 3. Gældsbreve, der giver pant i registreret skib eller luftfartøj, medmindre der i gældsbrevet er indføjet ordene »ikke til ordre« eller tilsvarende forbehold.

  • 4. Gældsbreve, der lyder på betaling til en bestemt person (navnegældsbreve), når de utvetydig angiver, at de skal være omsætningsgældsbreve.

Stk. 3 Reglerne i dette kapitel finder dog ikke anvendelse på tinglyste digitale gældsbreve, jf. dog tinglysningslovens § 27 a.

§ 12

Får et ihændehavergældsbrev påtegning om, at fordringen tilkommer en bestemt person, eller at det skal betales til en bestemt person eller ordre, vedbliver det at være undergivet denne lovs regler om ihændehavergældsbreve, medmindre påtegningen er underskrevet af skyldneren eller foretaget med hjemmel i gældsbrevet.

Stk. 2 Massegældsbreve, der er udstedt til ihændehaveren eller til bestemt person eller ordre, vedbliver at være omsætningsgældsbreve, selv om de af skyldneren forsynes med påtegning om, at de er noteret på navn. De undergives for en del særlige regler ved denne lovs kapitler 5 og 6.

§ 13

Ved ihændehavergældsbreve formodes den, der har gældsbrevet i hænde, at have retten til at gøre fordringen gældende. Ved andre omsætningsgældsbreve formodes retten at tilkomme den, der har gældsbrevet i hænde, når det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til ihændehaveren ved skriftlige overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende række.

§ 14

Når et ihændehavergældsbrev er overdraget til eje eller pant af den, der sad inde med det, og erhververen har fået gældsbrevet i hænde, hindrer det ikke hans ret, at overdrageren var umyndig eller manglede ret til at råde over gældsbrevet, medmindre erhververen vidste dette eller ikke har udvist den agtpågivenhed som forholdene krævede.

Stk. 2 Ved andre omsætningsgældsbreve gælder det samme, dersom overdragelsen er foretaget af den, som efter § 13 formodes at have ret til at gøre fordringen gældende, eller af nogen, som med grund antoges at være identisk med ham eller at have fuldmagt til at overdrage for ham. Støtter overdrageren sin ret på tidligere overdragelser, behøver erhververen ikke at prøve deres ægthed eller gyldighed, medmindre omstændighederne giver grund dertil.

Stk. 3 Forekommer der unoterede påtegninger om rettigheder på et massegældsbrev, som er stilet til ihændehaveren, og som ikke kan fås noteret på navn, behøver erhververen ikke at tage hensyn til dem.

§ 15

Over for den, der ved overdragelse har erhvervet ret over et omsætningsgældsbrev og fået det i hænde, kan udstederen ikke gøre gældende,

  • at gældsbrevet var ugyldigt efter reglerne i lov nr. 242 af 8. maj 1917 om aftaler og andre retshandler på formuerettens område §§ 29-33, eller at det efter at være underskrevet af ham er udgivet uden hans vilje,

  • at han ikke har modtaget det aftalte vederlag eller har andre indsigelser fra det retsforhold, som gav anledning til gældsbrevets udstedelse,

  • at betaling var sket før overdragelsen, eller at skyldforholdet i øvrigt var ophørt eller ændret ved aftale, modregningserklæring, opsigelse eller dom.

Stk. 2 En indsigelse går dog ikke tabt, når erhververen vidste, at der forelå omstændigheder, hvorpå indsigelsen kunne støttes, eller havde grund til mistanke derom.

Stk. 3 Har gældsbrevet fået en påtegning, der ikke let kan fjernes, om betaling eller andet forhold, hvorpå der kan støttes en indsigelse, bevares indsigelsen, selv om påtegningen var fjernet inden overdragelsen.

§ 16

Havde skyldneren betalt renter, der forfaldt før overdragelsen, kan han gøre dette gældende også over for en erhverver i god tro. Han beholder også alle andre indsigelser mod krav på renter, der efter gældsbrevet skulle være betalt før overdragelsen.

Stk. 2 Det samme gælder om afdrag, som efter gældsbrevet skal erlægges til bestemt angivne tidspunkter.

§ 17

Udstederen kan selv over for en erhverver i god tro påberåbe sig,

§ 18

Over for den, som har fået et omsætningsgældsbrev i hænde ved overdragelse til eje eller pant, kan skyldneren kun kræve modregning med fordringer på overdrageren, hvis erhververen vidste, at skyldneren havde en fordring, der kunne benyttes til modregning, og at han ville lide tab ved overdragelsen, dersom den afskar modregning.

Stk. 2 Adgangen til at modregne fordringer, der udspringer af samme retsforhold som gældsbrevsfordringen, bevares dog trods overdragelsen, medmindre andet følger af reglerne om indsigelser fra dette forhold.

§ 19

Betaler skyldneren et ihændehavergældsbrev til den, der sidder inde med det, frigøres han, selv om modtageren var umyndig eller manglede ret til at modtage betalingen, medmindre han vidste dette eller ikke har udvist den agtpågivenhed, som forholdene krævede, for at undgå, at beløbet kom i urette hænder.

Stk. 2 Ved andre omsætningsgældsbreve gælder det samme, hvis betaling er sket til den, som efter § 13 formodes at have ret til at gøre fordringen gældende, eller til nogen, som med grund antoges at være identisk med ham eller at have fuldmagt fra ham til at modtage betaling. Støtter modtageren sin ret på tidligere overdragelser, behøver skyldneren ikke at prøve deres ægthed eller gyldighed, medmindre omstændighederne giver grund dertil.

§ 20

Når et omsætningsgældsbrev er overdraget til eje eller pant, kan skyldneren med frigørende virkning betale forfaldne renter til overdrageren, medmindre han vidste, at denne ikke længere havde ret til at modtage betalingen, eller havde grund til mistanke derom. Det samme gælder om afdrag, som efter gældsbrevet skal erlægges til bestemt angivne tidspunkter.

Stk. 2 Betaling til overdrageren fra en kautionist eller i øvrigt fra andre end gældsbrevsskyldneren virker ikke frigørende, medmindre såvel den betalende som skyldneren var i god tro.

Stk. 3 Hvis gældsbrevsforpligtelsen uden fordringshaverens medvirken er gået over på en ny skyldner, frigøres denne ikke ved betaling til overdrageren, medmindre også den tidligere skyldner var i god tro eller den, til hvem gældsbrevet er overdraget, ved overdragelsen vidste, at forpligtelsen var gået over på den nye skyldner.

§ 21

Skyldneren er kun forpligtet til at betale gælden mod udlevering af gældsbrevet. Drejer det sig ikke om et ihændehavergældsbrev, kan skyldneren desuden kræve kvittering på gældsbrevet.

Stk. 2 Betaler han efter forfaldstid afdrag, der efter gældsbrevet skal erlægges til bestemt angivne tidspunkter, kan han kun forlange særskilt kvittering. Andre afdrag kan han tillige kræve afskrevet på gældsbrevet.

Stk. 3 Når skyldneren har interesse deri, kan han kræve, at fordringshaveren påtegner gældsbrevet kvittering om afdrag, som er betalt.

Stk. 4 Opsiges gældsbrevet, kan skyldneren forlange, at det får påtegning herom.

§ 22

Pantsætning af et omsætningsgældsbrev og anden overdragelse til sikkerhed har ikke gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre erhververen har fået gældsbrevet i hænde.

§ 23

Rentekuponer til massegældsbreve følger lovens regler om ihændehavergældsbreve.

Stk. 2 Bestemmelser i gældsbrevenes fælles tekst er bindende for den, der erhverver en kupon. Han må også finde sig i den indsigelse, at det gældsbrev, kuponen hørte til, er ugyldigt, fordi det ikke er udgivet af udstederen.

Stk. 3 Når gældsbrevet med hjemmel i den fælles tekst er udtrukket eller på anden måde forfaldet til indfrielse, giver senere forfaldende kuponer ikke krav på betaling.

Stk. 4 Skyldneren kan ikke påberåbe sig § 19, hvis han særskilt indfrier en kupon mere end en måned før forfaldsdag. Overdrages en kupon særskilt inden samme tid, anvendes §§ 14 og 15 ikke.

Stk. 5 Overdrages kuponer sammen med gældsbrevet, får erhververen ikke bedre ret med hensyn til kuponerne end med hensyn til gældsbrevet.

§ 24

Udbyttekuponer, der hører til et aktiebrev eller andet bevis for andelsret i et selskab, følger ligeledes reglerne om ihændehavergældsbreve.

Stk. 2 Selskabets vedtægter er bindende for den, der erhverver en kupon. Han må også finde sig i den indsigelse, at aktiebrevet eller andelsbeviset ikke gav andelsret i selskabet, dengang kuponen forfaldt.

Stk. 3 Overdrages en kupon særskilt, inden udbyttet er fastsat, anvendes §§ 14 og 15 ikke.

Stk. 4 Overdrages kuponer sammen med aktiebrevet eller andelsbeviset, får erhververen ikke bedre ret med hensyn til kuponerne end med hensyn til aktiebrevet eller andelsbeviset.

Stk. 5 På kuponer, hvorefter et bestemt beløb udbetales på et i kuponen angivet tidspunkt, finder bestemmelsen i § 23, stk. 4, tilsvarende anvendelse.

§ 25

Fordringen ifølge en rente- eller udbyttekupon falder bort, hvis kuponen ikke er forevist til betaling inden 3 år fra forfaldsdagen eller inden udløbet af den længere frist, der måtte være tilsikret kuponejerne. 3 års fristen kan ikke forkortes.

Stk. 2 Den, der inden fristens udløb har anmeldt for skyldneren, at hans kupon er bortkommet, og som antageliggør sin ejendomsret, kan efter fristens udløb fordre kuponens beløb betalt. Kravet forældes efter forældelsesloven, dog finder forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 1, ikke anvendelse.