Gældsbrevsloven § 23

Denne konsoliderede version af gældsbrevsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om gældsbreve

Lov nr. 146 af 13. april 1938,
jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 31. marts 2014

§ 23

Rentekuponer til massegældsbreve følger lovens regler om ihændehavergældsbreve.

Stk. 2 Bestemmelser i gældsbrevenes fælles tekst er bindende for den, der erhverver en kupon. Han må også finde sig i den indsigelse, at det gældsbrev, kuponen hørte til, er ugyldigt, fordi det ikke er udgivet af udstederen.

Stk. 3 Når gældsbrevet med hjemmel i den fælles tekst er udtrukket eller på anden måde forfaldet til indfrielse, giver senere forfaldende kuponer ikke krav på betaling.

Stk. 4 Skyldneren kan ikke påberåbe sig § 19, hvis han særskilt indfrier en kupon mere end en måned før forfaldsdag. Overdrages en kupon særskilt inden samme tid, anvendes §§ 14 og 15 ikke.

Stk. 5 Overdrages kuponer sammen med gældsbrevet, får erhververen ikke bedre ret med hensyn til kuponerne end med hensyn til gældsbrevet.