Gammelførtidspensionsloven § 45c

Denne konsoliderede version af gammelførtidspensionsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Lov nr. 1164 af 19. december 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april 2022,
som ændret ved lov nr. 452 af 20. april 2022, lov nr. 831 af 14. juni 2022, lov nr. 875 af 21. juni 2022, lov nr. 679 af 03. juni 2023, lov nr. 726 af 13. juni 2023, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 754 af 13. juni 2023 og lov nr. 1769 af 28. december 2023

§ 45c

En pensionist har ikke ret til pension for en periode, hvor personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor personen ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Stk. 2 Udbetaling Danmark skal som følge af en dom, jf. stk. 1, træffe afgørelse om tilbagebetaling af pension for de dage, hvor pensionisten er dømt for overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1. Det gælder, uanset om Udbetaling Danmark tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af pension for samme periode.