Gennemskuelighedsbekendtgørelsen § 3

Denne konsoliderede version af gennemskuelighedsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem offentlige myndigheder og offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder

Bekendtgørelse nr. 590 af 20. juni 2008

§ 3

Enhver offentlig virksomhed skal sikre gennemskuelighed i de økonomiske forbindelser mellem virksomheden og offentlige myndigheder jf. § 6. Med mindre andet følger af anden lovgivning, gælder dette dog ikke følgende virksomheder:

  • 1) Offentlige virksomheder for så vidt angår tjenesteydelser, som ikke vil kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstater i Den Europæiske Union mærkbart.

  • 2) Nationalbanken.

  • 3) Offentlige kreditinstitutter, for så vidt angår offentlige myndigheders indskud af midler på normale markedsvilkår.

  • 4) Offentlige virksomheder, hvis årlige nettoomsætning er mindre end 40 mio. euro i hvert af de to regnskabsår forud for det tidspunkt, hvor de i stk. 2 nævnte midler stilles til rådighed eller anvendes.

  • 5) Offentlige kreditinstitutter med en balancesum under 800 mio. euro i hvert af de to seneste regnskabsår forud for det tidspunkt, hvor de i stk. 2 nævnte midler stilles til rådighed eller anvendes.