Genteknologiloven § 17b

Denne konsoliderede version af genteknologiloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om miljø og genteknologi

Lov nr. 356 af 06. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 04. januar 2017,
som ændret ved lov nr. 1715 af 27. december 2016, lov nr. 126 af 30. januar 2021 og lov nr. 528 af 27. marts 2021

§ 17b

De oplysninger vedrørende indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer, der er omfattet af artikel 18, stk. 2, jf. stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer, skal altid udleveres, hvis der anmodes om aktindsigt i sådanne oplysninger.

Stk. 2 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler om fortrolighed for visse oplysninger, der indgives i forbindelse med en anmeldelse om forhold, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, herunder regler om, hvilke oplysninger der kan indrømmes fortrolig behandling, regler om krav til indgivelse og indhold af en anmodning om fortrolighed og regler om vilkår i afgørelser om fortrolighed m.v.