Godtgørelsesloven § 4

Denne konsoliderede version af godtgørelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Lov nr. 639 af 14. juni 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2024

Uddannelser m.v., der berettiger til godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi
§ 4

Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, herunder kompetencevurderingsforløb, prøver og omprøver samt erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for andre ministerområder, der berettiger til godtgørelse, og hvilken erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, herunder kompetencevurderingsforløb samt prøver og omprøver, der berettiger til tilskud til befordring samt kost og logi, efter § 2.