- Side 381 -
...fastslog udtrykkeligt, at den dømmende magt alene lå hos domstolene. Forarbejderne til § 3 er omtalt ovenfor i kapitel 2. I forhold til den dømmende magt indeholdt forfatningsudkastet foruden magtfordelingslæren §§ 62 og 63 om beskyttelse af dommere mod afskedigelse og en adgang for domstolene til at påkende spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser.
- Side 385 -
Domstolene er i henhold til grundlovens § 3 tillagt den dømmende magt. Området for den dømmende magt beskrives typisk som afgørelse af retstvister mellem borgerne samt pålæggelse af straf for lovovertrædelser, dvs. den borgerlige og strafferetlige retspleje.
(...)
...søgsmålsbetingelserne behandles. I denne sammenhæng oversættes »øvrighedsmyndighed« således i nutidig sprogbrug blot med forvaltning. Forvaltningen ytrer sig i juridisk sammenhæng typisk i afgørelser og forskrifter, og begge udtryksformer antages almindeligvis at være omfattet af prøvelsesadgangen i § 63. Det samme gælder endvidere forvaltningens faktiske handlinger.
(...)
Ud over de arbejdsopgaver, som følger af grundlovens §§ 3 og 63, indehaver domstolene en prøvelsesret i forhold til love. Grundloven indeholder ikke en udtrykkelig hjemmel, men prøvelsesretten vedrørende loves grundlovmæssighed er fastslået i praksis.
(...)
- Side 386 -
...hele Forfatnings fuldstændige Betryggelse. Naar han har yttret, at Domstolene ikke være organiserede som Statsmagter, da er det jo netop i Grundlovens § 3 udtalt, at Domstolene ere en af de 3 Statsmyndigheder. Men jeg skjønner ikke, at der er den Betænkelighed ved den foreslaaede Paragraph, som den ærede Taler har seet deri.« (BR 1848-49, sp. 2681 f.)
(...)
- Side 387 -
...er det fuldkommen i Grundlovens Aand, at de Spørgsmaal, som kunne reises om en Lovs Grundlovsmæssighed eller Grundlovsstridighed, finde deres Afgjørelse ad den dømmende Vei; det er jo Noget, som andetsteds heller ikke er ukjendt og som vilde følge af Grundlovens hele Tankegang, om det end ikke var sagt i nærværende Paragraph, men Comiteen har tro-
(...)
- Side 394 -
...domstolenes prøvelsesret idag med rette kan udledes af grundlovens § 3 om magtfordelingen i kombination med § 88 om proceduren for ændring af grundloven. Man erindre sig her, at retsopfattelsen hos den overvejende del af de øverste statsorganer i følge den statsretlige doktrin kan få indflydelse på en ændret grundlovsfortolkning.« (Blume m.fl., 1995, s. 234)
(...)
...lovgiver ikke kan afskaffe prøvelsesretten ved simpel lov. At prøvelsesretten er hjemlet i praksis, støttes af store dele af den juridiske teori. At den endvidere antages at have grundlovsrang, hvilket gør, at den ikke kan afskaffes ved lov, støttes tillige af store dele af teorien. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne ovenfor i kapitel 5.
(...)
- Side 395 -
...afståelse i grundlovens forstand (§ 73), og retten supplerede derfor loven med den efter § 73 påbudte erstatning, og i Tvind-sagen (U.1999.841H), der er behandlet i kapitel 2, førte prøvelsen til en tilsidesættelse af dele af loven på grund af modstrid med grundlovens § 3, 3. pkt. Sidstnævnte sag vedrørte imidlertid mere et spørgsmål om indhold end form.
- Side 407 -
...alle de skoler, der er angivet i loven … De nævnte bestemmelser er således allerede på nuværende tidspunkt uanvendelige i forhold til skolerne, og forslaget om at ophæve dem har derfor ikke selvstændig retlig betydning. Dog foreslås det, at også bestemmelsen om underretningspligt i lovens § 10, som henviser til §§ 6 og 7, ophæves.« (FT 1998-99, L198)
- Side 415 -
...påberåbte menneskelige og sociale hensyn at tilkende Christiania en sådan ret«. Dette fulgte, ifølge Højesteret, »af den opdeling af statsmagtens funktioner i lovgivende, udøvende og dømmende magt, som er fastsat i grundlovens § 3«, hvorefter det »ikke [er] domstolene, men regering og Folketing, som det tilkommer at tage stilling til dette spørgsmål«.
(...)
- Side 417 -
...domstolenes arbejdsform, herunder begrænsede muligheder for at vurdere politiske spørgsmål, udgør den amerikanske doktrins andet punkt. Vanskeligheder forbundet med domstolenes arbejdsform er ikke blot inddraget i Christiania-sagen. Et lignende synspunkt blev således gjort gældende i sagen vedrørende Odder Sygehus, hvor Pontoppidan i sin kommentar til dommen