- Side 447 -
...Folketinget deltager i tilblivelsen, hvor begge organer kan fremsætte et lovforslag, men alene Folketinget og regeringen kan henholdsvis vedtage og stadfæste lovforslaget. Det bemærkes i den forbindelse, at den lovgivende magt ligeledes beskæftiger sig med bevillingslove, som har væsentlig betydning for, hvilke aktiviteter en regering kan beskæftige sig med.
(...)
I den juridiske litteratur har det tidligere givet anledning til betydelig diskussion, hvordan »den lovgivende magt« skulle defineres, herunder om grundloven indebar et materielt eller et formelt lovbegreb. Omtalen i kapitel 2 af grundlovens § 3 er et tydeligt eksempel på litteraturens interesse for dette begreb.
(...)
- Side 448 -
...forståelse af lovbegrebet medfører, at lovgivers materielle kompetence må afgrænses negativt, og det er således ikke muligt ud fra grundlovens § 3, 1. pkt., at fastslå indholdsmæssige begrænsninger af lovgivers kompetence. Derimod begrænses lovgivers kompetence af flere af grundlovens øvrige bestemmelser, herunder eksempelvis frihedsrettighederne.