Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 27. september 2024
ISBN: 9788757456172
- Side 36 -
Grundlovens § 3 indeholder magtfordelingslæren. Bestemmelsen er inspireret af Montesquieus lære, der havde til formål at beskytte borgernes retssikkerhed. § 3 indebærer et forbud mod singulær lovgivning, der udgør en endelig afgørelse af en konkret retstvist.
(...)
- Side 37 -
...grundlovmæssighed for domstolene. Højesteret konstaterede i den anledning, at loven ikke var i overensstemmelse med grundlovens § 3, som indeholder magtfordelingslæren (U.1999.841H). Der var således, ifølge Højesteret, med loven »reelt tale om en endelig afgørelse af en konkret retstvist«, hvilket efter grundlovens § 3, 3. pkt., henhører under domstolene.
(...)
...væsentligt til forståelse af Tvind-dommen og den overraskelse, som den udgjorde. Ud over at bidrage til en nærmere forståelse af § 3 giver gennemgangen et mere generelt indblik i karakteren af forarbejderne til grundloven og tilgangen i den statsretlige litteratur. Der afsluttes med en mere udførlig omtale af Højesterets dom i den historiske Tvind-sag.
Grundlovens § 3 har følgende ordlyd:
(...)
- Side 38 -
...rigsforsamling. Kristian Hvidt angiver i en artikel om magtfordelingslærens placering i grundloven, at årsagen til dens udtrykkelige angivelse i grundloven sandsynligvis var, at »de fleste opfattede paragraffen som et fornemt ord-monument, som knyttede grundloven til 1700-tallets store filosoffer, men i øvrigt var uden større betydning« (JUR.1996.161).
- Side 42 -
...forfatningsretlige litteratur vedrørende grundlovens § 3 var indtil før Tvind-dommen af meget begrænset omfang. Omtalen vedrørte endvidere primært forholdet mellem den lovgivende og dømmende magt forstået på den måde, at det egentlige retlige indhold, som bestemmelsen blev tillagt, vedrørte snittet mellem disse to magter. I dag er omtalen mere omfattende, men
(...)
- Side 43 -
grundlovens § 3, 2. pkt., omtales fortsat (nærmest) ikke. Baggrunden for, at forholdet til den udøvende magt ikke har givet anledning til overvejelser, er, at dette kompetenceområde ikke anses for at have en sådan klarhed, at det begrænser de to andre magter, ligesom det i kraft af legalitetsprincippet afgrænses af lovgiver.
(...)
...»[e]n af Hovedfordringerne til en fri forfatning er, at den garanterer en uafhængig, velordnet Retspleie« (Larsen, 1857, 3, s. 163). En sådan tankegang er fuldt ud i trit med Montesquieus tanker, og Larsens »frie Forfatning« synes derved at svare til Montesquieus »moderate styre«. Larsen fortsætter endvidere i Montesquieus stil med at anføre følgende:
(...)
- Side 44 -
...være grundlovsstridigt, »om en Lov kasserede en Højesteretsdom eller uden at tillade Appel til Domstolene afgjorde en individuel Retstvist« (Berlin, 1939, s. 9). De to tilfælde minder til en vis grad om Matzens eksempler på love stridende med § 3, 3. pkt., og der synes således at være en vis enighed mellem de to forfattere (og Holck) på dette punkt.
(...)
- Side 45 -
...og dømmende magt eksemplificerer Ross og Ernst Andersen ved at anføre, at det ved lov sagtens kan »bestemmes, at A, der af Højesteret er dømt til Fængsel, alligevel vil være at sætte paa fri Fod« (Ross m.fl., 1948, s. 58). Der vil ikke i en sådan situation være tale om »en ny Dom, fordi Bestemmelsen ikke er en Afgørelse i Henhold til Loven, men en
(...)
- Side 47 -
...bestemmelsens praktiske anvendelse. Han finder ikke, at en lov, der fritager »en Person, som af Højesteret er blevet dømt til Fængsel«, for straf, er i strid med § 3. Han er dermed enig med Ross på dette punkt. Et sådant resultat er, ifølge Poul Andersen, »taaleligt, fordi det er en Slags Benaadning« (Andersen, 1954, s. 565). Her slutter enigheden dog:
(...)
...Kontrakt, for at opfylde Kontrakten, annullerer en Skilsmissedom, bestemmer, at et Ægteskab, som en Dom ikke har villet opløse, skal være opløst. Det forekommer klart, at noget saadan vilde være i Strid med Grundlovens § 3, der maa forstaas under Hensyntagen til den forfatningshistoriske Tradition, hvoraf den er fremgaaet.« (Andersen, 1954, s. 565)
(...)
...noget generelt om, hvilke love der, ifølge forfatteren, strider mod § 3’s henlæggelse af den dømmende magt til domstolene. Baggrunden for forfatterens tilgang til grundlovens § 3 skal dog formentlig findes i, at Poul Andersen mener, at bestemmelsen hviler på et materielt lovbegreb, hvor en lov efter hans opfattelse skal være generel i sin udformning.
(...)
I 1959 udgav Alf Ross både »Statsretlige studier« og første bind af sin »Dansk Statsforfatningsret«, hvor han blandt andet behandler grundlovens § 3. Han benytter fortsat »hjemmels-argumentet« til at påvise, »at ligegyldigt hvad der vedtages i lovs form vil loven aldrig være udslag af dømmende eller
(...)
- Side 49 -
Max Sørensen uddyber i sin »Statsforfatningsret« sin opfattelse af grundlovens § 3, 3. pkt. Han konstaterer i den forbindelse, at begrebet »dømmende magt« ikke er defineret i grundloven. Max Sørensen ønsker dog ikke at udfinde en udtømmende definition af »dømmende magt« og formulerer i stedet følgende (centrale) spørgsmål:
(...)
- Side 51 -
hold »i henhold til gældende ret«, ifølge Max Sørensen, vil være i strid med grundlovens § 3 (Sørensen, 1973, s. 290).
(...)
...pkt., indeholdt 1. pkt. om, at »[d]en personlige frihed er ukrænkelig« (Germer, 1995, s. 17). Endvidere finder Germer det, ligesom Max Sørensen, umuligt at tillægge en sådan »programerklæring« nogen retlig betydning. Forfatteren opsummerer sin holdning til grundlovens § 3, 3. pkt., som i vidt omfang er en gentagelse af Max Sørensen, på følgende vis:
(...)
»Det er almindeligt anerkendt, at bestemmelsen i grundlovens § 3, 3. pkt., afskærer lovgivningsmagten fra at træffe afgørelser i konkrete straffesager. Lovgivningsmagten kan gøre sin indflydelse gældende ved at ændre strafferammerne, men behandlingen af de enkelte straffesager er unddraget lovgivningsmagtens kompetence.« (Germer, 1995, s. 161)
(...)
- Side 53 -
...retssikkerhed sikres. Borgerne skal således, ifølge forfatteren, kende deres frihed, og dette sker gennem krav om generelle love, som anvendes af andre end lovgiver i konkrete sager. Ved dette hindres vilkårlighed i retsplejen, og det får lidt overraskende Gorm Toftegaard Nielsen til at udlede et egentligt forbud mod konkrete love af § 3, 3. pkt.:
- Side 54 -
...punkt var der dog enighed, og den bestod i, at ingen af de juridiske forfattere forestillede sig, at domstolene skulle tilsidesætte en lov som værende i strid med denne bestemmelse. Dette modbeviste Tvind-dommen dog. Samtidig svarede Højesteret med dommen bekræftende på spørgsmålet, om § 3, 3. pkt., indebærer begrænsninger af lovgivers kompetence.
(...)
I denne forbindelse undersøges det derimod, hvilken tolkning af grundlovens § 3 Højesteret har anlagt i Tvind-sagen, og dommens præmisser vil i
(...)
- Side 55 -
...Tvind-lovens overensstemmelse med grundlovens § 3, 3. pkt.). Det var sagsøgers opfattelse, at lovgivningsmagten gennem vedtagelsen af § 7 i Tvind-loven afgjorde »en konkret retstvist, hvorom parterne forinden havde tilkendegivet deres standpunkter«, hvilket – igen efter sagsøgers opfattelse – måtte siges at være i strid med grundlovens § 3, 3. pkt.
(...)
...grundloven ikke »indeholder forskrifter om loves udformning«. Der var ifølge sagsøgte »ikke tale om en indgriben i en eksisterende retstvist og dermed intet domstolsanliggende«, eftersom loven udelukkende var »en regulering af muligheden for at få tilskud for fremtiden«. § 7 var derfor efter sagsøgtes opfattelse ikke i strid med grundlovens § 3, 3. pkt.
(...)
...»omfattet af den bevillingskompetence, der tilkommer lovgivningsmagten«. Loven var derfor ikke i strid med grundlovens § 3, 2. pkt., og var endvidere heller ikke i strid med § 3, 3. pkt. Landsretten bemærkede endelig, at det, »at lovændringen … kan give anledning til visse principielle retspolitiske overvejelser«, ikke kan føre »til noget andet resultat«.
(...)
...begrænset af grundlovens §§ 71 og 73. Ifølge Højesteret er rettens forståelse af § 3 »i overensstemmelse med det retssikkerhedshensyn, der er et af de bærende hensyn bag magtadskillelsen«. Ross og Zahle er som nævnt af den opfattelse, at man ikke kan tillægge magtfordelingslæren den store værdi i dagens Danmark. Germer og flere andre mener derimod, at læ-
(...)
- Side 57 -
...Højesteret bekender sig til den traditionelle skole, som udleder en begrænsning af lovgivers kompetence af grundlovens § 3, 3. pkt. Højesteret vender dermed Ross’ opfattelse af § 3 ryggen. Endvidere tillægger Højesteret § 3 en selvstændig retssikkerhedsværdi, som hos Zahle, Ross, Max Sørensen og Germer (formentlig) kun er at finde hos de to sidst-
(...)
- Side 58 -
...tolkning og dommen har for gældende ret. Som ovenfor nævnt var Tvind-loven, ifølge Højesteret, »reelt en endelig afgørelse af en konkret retstvist«, og dette var afgørende for Højesterets tilsidesættelse af loven. Til forebyggelse af fremtidige uoverensstemmelser med § 3, 3. pkt., er det væsentligt at overveje, hvad der nærmere ligger i denne sætning.