Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 27. september 2024
ISBN: 9788757456172
- Side 94 -
Grundlovens § 3 indeholder, som omtalt i kapitel 2, magtfordelingslæren. Den lovgivende magt er således henlagt til kongen og Folketinget i forening, den udøvende magt til kongen og den dømmende magt til domstolene. Regeringen har således del i den lovgivende magt, og den udøvende magt er alene regeringens område.
(...)
- Side 95 -
...fremsætte og stadfæste lovforslag, retten til at benåde og give amnesti, muligheden for at udskrive valg m.fl. Grundlovens § 14 sammenholdt med den forfatningsretlige udvikling – og bestemmelserne i §§ (12,) 13 og 15 – gør, at disse beføjelser i dag reelt også må anses for tillagt regeringen. Spørgsmålet er dog, hvilken karakter disse kompetencer har.
- Side 98 -
Efter grundlovens § 3, 1. pkt., er den lovgivende magt hos kongen og Folketinget i forening. Den lovgivende magt har ét virkemiddel til rådighed, og det
- Side 104 -
...magt ligeledes beskæftiger sig med bevillingslove. Også her gælder de grundlovmæssige grænser, som gør, at regeringskompetencerne ikke kan indskrænkes, men suppleres og udøves ved lov. Såfremt regeringen ikke lever op til en (bindende) forudsætning for en meddelt bevilling ved udøvelsen af en regeringskompetence, må bevillingen anses for bortfaldet.
(...)
- Side 107 -
Justitsminister Søren Pind fra Venstre begrundede under førstebehandlingen regeringens modstand til forslaget bl.a. med henvisning til grundlovens §§ 3 og 21:
(...)
...bestemmelsen er et såkaldt regeringsprærogativ, kan beføjelsen ikke begrænses retligt. Regeringen kan derfor ikke blive pålagt at fremsætte et lovforslag med et bestemt indhold. Samtidig kan en ordning som den foreslåede næppe anses for stemmende med det ved grundloven fastlagte forhold mellem den udøvende og den lovgivende magt i grundlovens § 3.