Gymnasienødprøvebekendtgørelsen § 2

Denne konsoliderede version af gymnasienødprøvebekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om aflysning af prøver og andre midlertidige foranstaltninger i sommerterminen 2021 i de gymnasiale uddannelser og gymnasiale fag i eux-forløb som led i forebyggelsen og afhjælpningen i forbindelse med covid-19

Bekendtgørelse nr. 514 af 24. marts 2021

Prøver, der afholdes eller centralt aflyses i sommerterminen 2021
§ 2

I sommerterminen i skoleåret 2020/21 afholdes de prøver, der følger af §§ 4-15, jf. dog §§ 16-17. Alle øvrige prøver aflyses.

Stk. 2 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter nærmere krav om praktiske og proceduremæssige forhold ved prøveafholdelsen, herunder om, hvordan det fastlægges, hvilke prøver der er udtrukket for den enkelte elev, og hvilke prøver blandt de udtrukne prøver eleven skal aflægge, i det omfang det ikke allerede følger af §§ 4-15.

Stk. 3 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan i ganske særlige tilfælde fravige reglerne i §§ 4-15 i forhold til den enkelte elev, kursist, tidligere elev eller kursist eller selvstuderende, når dette er nødvendigt som følge af de foranstaltninger, som den prøveafholdende institution skal træffe som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19.