Handelsagentloven § 25

Denne konsoliderede version af handelsagentloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om handelsagenter og handelsrejsende

Lov nr. 272 af 02. maj 1990

Godtgørelse ved ophør
§ 25

Ved agenturaftalens ophør har handelsagenten krav på en godtgørelse, hvis og i det omfang

  • 1) agenten har skaffet agenturgiveren nye kunder eller en betydelig udvidelse af handelen med den bestående kundekreds og forbindelsen med disse kunder fortsat vil give agenturgiveren betydelige fordele, og

  • 2) betaling af godtgørelse er rimelig under hensyn til samtlige omstændigheder, herunder navnlig agentens tab af provision af aftale med disse kunder.

Stk. 2 Stk. 1 anvendes tilsvarende, hvis agenturaftalen ophører på grund af handelsagentens død.