Havmiljøloven Kapitel 3

Denne konsoliderede version af havmiljøloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om beskyttelse af havmiljøet

Lov nr. 476 af 30. juni 1993,
jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 463 af 15. maj 2017

Kapitel 3 1 Flydende stoffer, som transporteres i bulk
§ 12

Ved flydende stoffer forstås i denne lov stoffer, hvis damptryk ikke overstiger 2,8 kp/cm2 ved en temperatur på 37,8 °C bortset fra vand.

§ 13

På dansk søterritorium må udtømning af flydende stoffer, som transporteres i bulk, ikke finde sted.

Stk. 2 I de eksklusive økonomiske zoner eller uden for dansk søterritorium i øvrigt må udtømning af flydende stoffer, som transporteres i bulk kun finde sted i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 14.

§ 14

Miljøministeren kan til opfyldelse af internationale aftaler fastsætte regler om klassifikation af flydende stoffer, som transporteres i bulk, og regler om, at stoffer, der er klassificerede som skadelige, ikke må udtømmes eller kun kan udtømmes på særlige betingelser. Miljøministeren udfærdiger en fortegnelse over klassificerede stoffer.

§§ 15-16

(Ophævet)

§ 17

Miljøministeren kan fastsætte regler om losning og udtømning af tankskyllevand og om kontrol med overholdelse af bestemmelserne, herunder om udpegning og bemyndigelse af personer, der skal udføre kontrollen.