Hegnsloven Kapitel II

Denne konsoliderede version af hegnsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om hegn

Lov nr. 259 af 27. maj 1950,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 10. juli 2023,
som ændret ved lov nr. 679 af 03. juni 2023

Kapitel II 1 Rejsning af nyt hegn
§ 7

Enhver grundejer er med de i § 8, stk. 2, og § 11 fastsatte undtagelser pligtig, når naboen forlanger det, at deltage i udgiften eller arbejdet med rejsning af fælleshegn og afgive halvdelen af den dertil fornødne jord. Kan parterne ikke enes om hegnets beskaffenhed og dimensioner, må rejsningen ikke påbegyndes, før hegnsynets afgørelse herom foreligger.

Stk. 2 En grundejer, der ønsker at hegne på egen grund, må selv afholde udgiften herved.

§ 8

Udgiften eller arbejdet med rejsning af fælleshegn deles lige mellem parterne, medmindre hegnets rejsning overvejende er i den ene parts interesse eller er nødvendiggjort ved den brug, han gør af sin ejendom, eller hegnsynet har ment at burde imødekomme en af parternes ønske om rejsning af et særlig kostbart hegn. I sådanne tilfælde fastsætter hegnsynet udgiftens eller arbejdets fordeling efter den nytte og interesse, hver af parterne har i hegnets rejsning.

Stk. 2 Skønnes hegnets rejsning udelukkende i den ene parts interesse, fritages naboen for at deltage i udgiften eller arbejdet herved.

§ 9

Fælleshegn skal rejses således, at skellinien falder midt i hegnet.

§ 10

Fælleshegn bør afpasses efter de tilstødende ejendommes karakter og benyttelse og være af en sådan beskaffenhed, at hegnet tydeligt adskiller de pågældende ejendomme og kan modstå de påvirkninger, som ejendommenes benyttelse normalt medfører. Hvor de stedlige forhold gør det påkrævet, bør fælleshegnet kunne yde de tilgrænsende ejendomme rimelig beskyttelse mod fredskrænkelser, men det bør på den anden side påses, at hegnet ikke i højere grad end nødvendigt spærrer for lys, luft eller udsigt eller på uheldig måde ændrer landskabsbilledet.

Stk. 2 Ved rejsning af fælleshegn om haver og lystanlæg bør hensyn tages til, at hegnet kan komme til at danne en tiltalende ramme om de pågældende ejendomme.

Stk. 3 Ved rejsning af hegn mod gader, veje, stier og pladser bør tilstræbes et tiltalende helhedsindtryk. Hegn må ikke hindre den frie oversigt ved vejkryds, vejtilslutninger eller vejsving eller være til ulempe for færdslen. Porte, låger eller led må ikke kunne åbnes udad mod færdselsbaner, hvor andre end hegnets ejer har færdselsret.

Stk. 4 I bymæssige bebyggelser og villakvarterer kan hegnsynet bestemme, at hegn om ejendomme, hvorpå der drives industri, håndværk eller forretningsvirksomhed, og hvis ubebyggede arealer benyttes til af- eller pålæsning af varer, henstilling af maskiner, redskaber eller køretøjer eller til bearbejdning af virksomhedens produkter, skal bestå af plankeværk, mur, jernbeton el.lign. af ikke under 2 m og ikke over 3 m højde eller af et lavere fast hegn i forbindelse med en beplantning, som kan dække udsigten til grunden.

Stk. 5 Hvor det er af betydning at skabe læ for marker, skove, gartnerier, planteskoler, frugtplantager og andre dyrkede jorder eller for bebyggelse, bør fælleshegn dannes ved plantning af en tjørnehæk eller andre dertil egnede buske eller træer. Det samme gælder ved spredt bebyggelse, hvor en sådan beplantning kan danne skærm for gårdspladser, udhuse, oplagspladser eller skæmmende bygninger.

Stk. 6 Fælleshegnenes dimensioner fastsættes om fornødent af hegnsynet. Ved boligbebyggelse bør højden af hegn mod naboejendommen, hvor ikke ganske særlige forhold taler derimod, fastsættes til 1,80 m og må ikke uden naboens samtykke overstige 2 m. For fælleshegn mellem haver og landbrug eller større åbne pladser, der ikke omfattes af bestemmelsen i § 18, stk. 5, gælder dog samme regler vedrørende levende hegns højde som i § 18, stk. 4, anført.

Stk. 7 Ved valget mellem forskellige arter af fælleshegn bør parternes ønsker såvidt muligt imødekommes, hvorhos der bør lægges vægt på at undgå jordspild og unødvendige udgifter.

Stk. 8 Plantes fælleshegn af træer eller buske, som ikke straks kan danne et forsvarligt hegn, kan hegnsynet bestemme, at der skal opføres et midlertidigt hegn.

§ 11

Hegn langs gade, vej, sti eller plads, som er åben for almindelig færdsel eller udlagt til brug for flere særskilt matrikulerede og i særligt eje værende ejendomme, skal rejses helt på egen grund og levende hegn plantes i en sådan afstand fra vejens areal, at bevoksningen til enhver tid kan holdes indenfor skellinien. Hegnets højde fastsættes om fornødent af hegnsynet under hensyntagen til bestemmelserne i § 10, stk. 3, og § 6. Grundejeren kan ikke overfor det offentlige eller vejejeren stille krav om deltagelse i udgiften eller arbejdet ved hegnets rejsning.

Stk. 2 Fælleshegn kan ikke forlanges rejst, når de pågældende ejendomme ved et åbent vandløb eller på anden måde er således adskilt, at rejsning af hegn må anses for overflødig.