Hegnsloven Kapitel VII A

Denne konsoliderede version af hegnsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om hegn

Lov nr. 259 af 27. maj 1950,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 10. juli 2023,
som ændret ved lov nr. 679 af 03. juni 2023

Kapitel VII A Hegnsordningen i København
§ 52

Bestemmelserne i kapitel I-VII gælder ikke for Københavns kommune. I stedet gælder stk. 2-6.

Stk. 2 Borgerrepræsentationen bestemmer, hvorvidt der skal anbringes hegn i skellinien mellem grundstykker.

Stk. 3 Borgerrepræsentationen kan med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris godkendelse fastsætte nærmere bestemmelser om:

  • 1) hegnspligt,

  • 2) hegnets art, højde og vedligeholdelse,

  • 3) fordeling mellem grundejerne af en pålagt hegnspligt,

  • 4) udnyttelse af andenmands hegn eller mur beliggende i skel.

Stk. 4 Indtil bestemmelser er fastsat efter stk. 3, gælder bestemmelserne i § 16 i bygningsvedtægten af 18. december 1939 for staden København.

Stk. 5 Forbud efter stk. 2 mod anbringelse af hegn kan indbringes for social- og boligministeren. I øvrigt kan Borgerrepræsentationens afgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6 Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i medfør af stk. 2 eller de bestemmelser, der er nævnt i stk. 3 og 4.