Hjemrejseloven Kapitel 10

Denne konsoliderede version af hjemrejseloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven)

Lov nr. 982 af 26. maj 2021,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af 17. august 2023,
som ændret ved lov nr. 1575 af 12. december 2023

Kapitel 10 1 Tilsyn med tvangsmæssig udsendelse
§ 19

Folketingets Ombudsmand fører tilsyn med tvangsmæssig udsendelse.

Stk. 2 Tilsynet udøves i overensstemmelse med lov om Folketingets Ombudsmand. Folketingets Ombudsmand skal ved tilsynet særlig påse, at myndighedernes virksomhed foretages med respekt for individet og uden unødig magtanvendelse.

Stk. 3 Folketingets Ombudsmands tilsyn foretages på grundlag af regelmæssige indberetninger fra Hjemrejsestyrelsen og ved gennemgang af et antal afsluttede udsendelsessager. Tilsynet omfatter tiden fra beslutningen om tvangsmæssig udsendelse, og frem til udsendelsen er gennemført.

Stk. 4 Folketingets Ombudsmand kan være til stede under udsendelsen af udlændinge.

Stk. 5 Folketingets Ombudsmand afgiver en årlig beretning om tilsynets virksomhed. Beretningen offentliggøres.

Stk. 6 Folketingets Ombudsmand fører tilsyn med tvangsmæssig udsendelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske grænse- og kystvagt (Frontexforordningen) med senere ændringer.