Høstpantebrevsloven § 2

Denne konsoliderede version af høstpantebrevsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om høstpant

Lov nr. 271 af 22. maj 1986,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1658 af 14. december 2015

§ 2

Pantsætning efter loven kan ske i forbindelse med indkøb af:

  • 1) sædekorn,

  • 2) læggekartofler,

  • 3) stikløg,

  • 4) markfrø og grønsagsfrø,

  • 5) småplanter af etårige grønsager til plantning,

  • 6) handelsgødning,

  • 7) voksemedier,

  • 8) bekæmpelsesmidler, hvis formål er beskyttelse eller fremme af høsten,

  • 9) flydende og fast brændsel til opvarmning af væksthuse med etårige grønsager.

Stk. 2 I det beløb, der kan sikres ved pant efter § 1, kan ud over købesummen for rå- og hjælpestofferne indregnes alle afgifter samt sædvanlige leverings- og udbringningsomkostninger.