Hvidvaskloven § 12

Denne konsoliderede version af hvidvaskloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)

Lov nr. 651 af 08. juni 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 11. marts 2022,
som ændret ved lov nr. 409 af 31. marts 2022, lov nr. 570 af 10. maj 2022, lov nr. 480 af 12. maj 2023, lov nr. 1546 af 12. december 2023 og lov nr. 175 af 27. februar 2024

§ 12

Virksomheder, der udbyder livs- og pensionsforsikringer, skal ud over kravene i § 11 indhente oplysninger om navn på den begunstigede i henhold til forsikringspolicen. Er der tale om en unavngiven person eller en flerhed af personer, skal der indhentes tilstrækkelige oplysninger til at kunne identificere den eller de begunstigede på udbetalingstidspunktet.

Stk. 2 Den eller de begunstigedes identitetsoplysninger skal kontrolleres på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde, inden udbetaling finder sted i henhold til forsikringspolicen.