Hvidvaskloven § 30a

Denne konsoliderede version af hvidvaskloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)

Lov nr. 651 af 08. juni 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 11. marts 2022,
som ændret ved lov nr. 409 af 31. marts 2022, lov nr. 570 af 10. maj 2022, lov nr. 480 af 12. maj 2023, lov nr. 1546 af 12. december 2023 og lov nr. 175 af 27. februar 2024

§ 30a

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om centrale automatiske mekanismer, som muliggør identifikation af alle fysiske eller juridiske personer, som har eller kontrollerer betalingskonti og bankkonti, der identificeres ved IBAN som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009, samt deponeringsbokse, som indehaves af et kreditinstitut med hjemsted i Danmark. Ministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om, at de centrale automatiske mekanismer kan føres i offentligt eller privat regi, samt hvilke oplysninger der skal være tilgængelige og søgbare gennem de centrale automatiske mekanismer.