IEU-loven Kapitel 7

Denne konsoliderede version af iEU-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

Lov nr. 418 af 06. juni 2002,
jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 1355 af 29. november 2023

Kapitel 7 1 Forskellige bestemmelser
§ 36

Institutionerne skal ved udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed følge god markedsføringsskik og må ikke påføre andre ubillig priskonkurrence.

§ 37

Institutionerne kan udbyde tilskudsberettiget erhvervsrettet grund- og efteruddannelse, når institutionen er godkendt hertil i overensstemmelse med reglerne for uddannelserne eller efter denne lovs § 19.

Stk. 2 For andre uddannelsesinstitutioner, private udbydere og virksomheder, der er godkendt til at udbyde bestemte uddannelser i overensstemmelse med reglerne for uddannelserne, finder reglerne i §§ 18 og 29-31 anvendelse, for så vidt angår de pågældende uddannelser. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at §§ 15 og 26-28 finder hel eller delvis anvendelse, og at § 33 finder anvendelse.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan delegere sin beføjelse efter § 46, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

§ 37b

(Ophævet)

§ 37c

Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at institutioner, der er godkendt til udbud af uddannelsen til merkantil studentereksamen eller uddannelsen til teknisk studentereksamen, jf. § 1, kan udbyde International Baccalaureate (IB).

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelse efter stk. 1. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.

Klage
§ 38

Efter nærmere regler fastsat af børne- og undervisningsministeren kan klager over en institutions afgørelser indbringes for ministeren.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver, herunder om at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.

§ 38a

Afgørelser truffet af styrelsen om tildeling af tilskud til ekstraudgifter til elever, lærlinge, kursister og studerende med behov for specialpædagogisk bistand, jf. § 18 a, kan af eleven, lærlingen, kursisten eller den studerende indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.

§ 38b

Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.