Inddrivelsesloven § 3D

Denne konsoliderede version af inddrivelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Lov nr. 1333 af 19. december 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 07. januar 2022,
som ændret ved lov nr. 1110 af 13. november 2019, lov nr. 814 af 09. juni 2020, lov nr. 288 af 07. marts 2022, lov nr. 893 af 21. juni 2022, lov nr. 331 af 28. marts 2023, lov nr. 679 af 03. juni 2023, lov nr. 718 af 13. juni 2023 og lov nr. 1565 af 12. december 2023

§ 3D

Hvis der for renter eller gebyrer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden og efter det oplyste vedrører et hovedkrav, der også er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er kendskab til eller mistanke om datafejl, der er til hinder for inddrivelse, eller tvivl om retskraften og der for hovedkravet ikke er kendskab til eller mistanke om sådanne datafejl eller tvivl om retskraften, kan restanceinddrivelsesmyndigheden beslutte, at renterne eller gebyrerne fremover af restanceinddrivelsesmyndigheden behandles som selvstændige hovedkrav.

Stk. 2 Renter, der som følge af en beslutning truffet i medfør af stk. 1 behandles som selvstændige hovedkrav, omfattes af § 4, stk. 2, 1. pkt.

Stk. 3 Renter, der som følge af en beslutning truffet i medfør af stk. 1 behandles som selvstændige hovedkrav, forrentes ikke efter § 5.

Stk. 4 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke renter der skal kunne inddrives ved lønindeholdelse efter § 10 eller udpantning efter § 11, efter at restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af stk. 1 har besluttet, at disse renter skal behandles som selvstændige hovedkrav.