14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Indfødsretsloven § 12

lov om dansk indfødsret paragraf 12

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af indfødsretsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1191 af 05. August 2020. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§12 Ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation for ansøgere, der er fyldt 18 år, betales et gebyr på 3.800 kr., og ved indgivelse af ansøgning om bevis for eller bevarelse af dansk indfødsret betales et gebyr på 1.200 kr. Ved afgivelse af erklæring om dansk indfødsret betales et gebyr på 1.100 kr. Gebyr for ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation og ansøgninger om bevis for eller bevarelse af dansk indfødsret og gebyr for afgivelse af erklæring om dansk indfødsret betales til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Der betales ikke gebyr for børn, der er omfattet af forældres erklæring eller ansøgning om dansk indfødsret, jf. § 5, § 5 A og § 6, stk. 2. Der betales kun gebyr en gang for ansøgning om naturalisation, en gang for ansøgning om bevis for dansk indfødsret, en gang for ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret og en gang for afgivelse af erklæring om dansk indfødsret. Det påhviler ansøgeren og den erklærende at dokumentere, at eventuelle gebyrer tidligere er betalt. Gebyrerne betales ikke tilbage, hvis ansøgningen ikke imødekommes, eller hvis erklæringen afvises. Betaler ansøgeren eller den erklærende et beløb, der overstiger det gebyr, der skal betales efter 1. eller 2. pkt., tilbagebetales det overskydende beløb ikke, hvis dette beløb udgør 30 kr. eller derunder. Bekendtgørelse om erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring Bekendtgørelse om betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret

•••

Stk. 2 Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af denne lov.

•••

Stk. 3 Udlændinge- og Integrationsministeren kan hos skattemyndigheder og andre myndigheder indhente de oplysninger, også i elektronisk form, om ansøgere om dansk indfødsret og disses børn, som er nødvendige for at behandle ansøgningerne.

•••

Stk. 4 Til brug for konstateringen af, om en person kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter §§ 3 og 4 kan den myndighed, der modtager erklæringen, indhente oplysninger, også i elektronisk form, fra Det Centrale Kriminalregister.

•••

Stk. 5 Erklæringer om forhold, der omfattes af denne lov eller de i henhold til loven fastsatte forskrifter, herunder erklæringer afgivet til brug ved ansøgninger om indfødsret eller om bevis for indfødsret, kan kræves afgivet på tro og love.

•••

Stk. 6 Udgifter til oversættelse af udenlandske dokumenter til brug for behandlingen af en sag om dansk indfødsret afholdes af den, som sagen vedrører.

•••

Stk. 7 Til brug for behandlingen af en sag om dansk indfødsret skal den, som sagen vedrører, og den person, til hvem den pågældende oplyser at have det slægtskab, som danner grundlag for en konstatering af dansk indfødsret eller en opnåelse af dansk indfødsret, medvirke til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå slægtskabet, hvis dette ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret. Udgifter til foretagelse af dna-undersøgelser afholdes af den, som sagen om dansk indfødsret vedrører.

•••

Stk. 8 Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved foretagelse af dna-undersøgelser til brug for behandlingen af sager om dansk indfødsret. Bekendtgørelse om dna-undersøgelser til brug for behandlingen af sager om dansk indfødsret

•••

Stk. 9 Udlændinge- og Integrationsministeriet kan anmode om, at en ansøger om dansk indfødsret ved naturalisation afhøres af politiet, hvis det vurderes af betydning for sagens oplysning.

•••
profile photo
Profilside