Inkassoloven Kapitel 8

Denne konsoliderede version af inkassoloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om inkassovirksomhed

Lov nr. 319 af 14. maj 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1018 af 19. september 2014,
som ændret ved lov nr. 1553 af 12. december 2023

Kapitel 8 1 Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 29

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der overtræder § 3, § 6, stk. 2, 1. pkt., § 6, stk. 3, 2. pkt., § 8, stk. 1, § 10, §§ 12-14, § 15, stk. 1, 1. pkt., § 16 eller § 23.

Stk. 2 I forskrifter fastsat i medfør af § 20 kan der fastsættes straf i form af bøde og fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af forskrifterne.

Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 30

Loven træder i kraft den 1. oktober 1997 og har virkning for inkassovirksomhed, der udøves efter lovens ikrafttræden. For den, som ved lovens ikrafttræden udøver inkassovirksomhed, træder bestemmelserne i lovens §§ 3 og 8 om autorisation og godkendelse først i kraft den 1. april 1998.

Stk. 2 (Udelades)

Stk. 3 (Udelades)

§ 31

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.