14 dages gratis
Prøveabonnement
Integrationsloven § 49
Lov om integration af udlændinge i Danmark paragraf 49
Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af integrationsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. June 2020. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.
§49 Den, der ansøger om eller modtager ydelser efter kapitel 4-6, har pligt til at medvirke til at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om den pågældende har ret til ydelsen.
Stk. 2 Den, der modtager ydelser efter kapitel 4-6, har pligt til at give kommunalbestyrelsen oplysninger om ændringer i sine forhold, der kan have betydning for den fortsatte ret til ydelsen.
Stk. 3 Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandling af sager om ydelser efter kapitel 4-6 give udlændingen skriftlig underretning om pligten til at give oplysninger efter stk. 1 og 2 om, hvilke typer af ændringer i den pågældendes forhold der kan have betydning for hjælpen, og som udlændingen efter stk. 2 har pligt til at oplyse om, og om konsekvenserne af, at der ikke oplyses om ændringerne.
For at skrive og dele noter skal du være oprettet som bruger og have abonnement.
Du kan se hvordan noterne og andre funktioner og værktøjer fungerer på markedsføringsloven.
Skriv en note