Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde Kapitel 17

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Lov nr. 598 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 01. marts 2024

Kapitel 17 1 Regler for tilladelse og markedsføring for forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland
Krav om tilladelse i referenceland forud for forvaltning eller markedsføring
§ 111

En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland skal have et referenceland i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, inden forvalteren

  • 1) påbegynder forvaltningen af alternative investeringsfonde fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller

  • 2) påbegynder markedsføring i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, af alternative investeringsfonde, som forvalteren selv forvalter.

Stk. 2 Hvis Danmark er referenceland for forvalteren, jf. §§ 112-115, skal forvalteren overholde denne lov og regler udstedt i medfør heraf, herunder have tilladelse efter § 11, jf. § 116, inden forvaltning eller markedsføring af alternative investeringsfonde påbegyndes.

Fastlæggelse af referenceland
§ 112

Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland planlægger at forvalte en eller flere alternative investeringsfonde, der er etableret i samme land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, men ikke planlægger at markedsføre nogen af fondene i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, anses dette land for at være forvalterens referenceland.

Stk. 2 Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland planlægger at forvalte alternative investeringsfonde, der er etableret i forskellige lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, men ikke planlægger at markedsføre nogen af fondene i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er referencelandet enten

  • 1) det land inden for Den Europæiske Union eller det land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor de fleste fonde er etableret, eller

  • 2) det land inden for Den Europæiske Union eller det land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor den største mængde af aktiverne forvaltes.

§ 113

Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland udelukkende planlægger at markedsføre én alternativ investeringsfond fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, fastslås referencelandet således:

  • 1) Hvis fonden har erhvervet tilladelse eller er registreret i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er forvalterens referenceland

    • a) den alternative investeringsfonds hjemland eller

    • b) det land, hvor forvalteren planlægger at markedsføre fonden.

  • 2) Hvis fonden ikke har erhvervet tilladelse i eller er registreret i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er forvalterens referenceland det land, hvor forvalteren planlægger at markedsføre fonden.

Stk. 2 Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland udelukkende planlægger at markedsføre én alternativ investeringsfond, der er fra et tredjeland, i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er forvalterens referenceland det pågældende land, hvor fonden planlægges markedsført.

Stk. 3 Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland udelukkende planlægger at markedsføre én alternativ investeringsfond fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, men i forskellige lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, fastslås referencelandet således:

  • 1) Hvis fonden har erhvervet tilladelse i eller er registreret i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er forvalterens referenceland

    • a) den alternative investeringsfonds hjemland eller

    • b) et af de lande, hvor forvalteren planlægger at udvikle en effektiv markedsføring.

  • 2) Hvis fonden ikke har erhvervet tilladelse i eller er registreret i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er forvalterens referenceland et af de lande, hvor forvalteren planlægger at udvikle en effektiv markedsføring.

Stk. 4 Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland udelukkende planlægger at markedsføre én alternativ investeringsfond, der er fra et tredjeland, men i forskellige lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er referencelandet et af disse lande.

Stk. 5 Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland planlægger at markedsføre flere alternative investeringsfonde, der alle har hjemland i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i et eller flere lande inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, fastslås referencelandet således:

  • 1) Hvis samtlige fonde har erhvervet tilladelse i eller er registreret i det samme land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er referencelandet

    • a) disse alternative investeringsfondes hjemland eller

    • b) det land, hvor forvalteren har til hensigt at udvikle en effektiv markedsføring for de fleste af disse fonde.

  • 2) Hvis samtlige fonde ikke har erhvervet tilladelse eller er registreret i samme land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er forvalterens referenceland det land, hvor forvalteren har til hensigt at udvikle en effektiv markedsføring for de fleste af fondene.

Stk. 6 Hvis en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland planlægger at markedsføre flere alternative investeringsfonde i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvoraf en eller flere af fondene er fra et tredjeland, er forvalterens referenceland det land inden for Den Europæiske Union eller det land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor forvalteren planlægger at udvikle en effektiv markedsføring for de fleste af disse fonde.

§ 114

Hvis Danmark i medfør af §§ 112 eller 113 er forvalterens eneste mulige referenceland, skal en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland søge om tilladelse hos Finanstilsynet i henhold til § 11, jf. § 119. Hvis der i overensstemmelse med kriterierne i § 112, stk. 2, § 113, stk. 1, nr. 1, stk. 3 og 4, og stk. 5, nr. 1, er flere mulige referencelande, hvoraf et er Danmark, skal forvalteren indsende en ansøgning om at få tildelt et referenceland til de kompetente myndigheder i samtlige lande, der er mulige referencelande. Forvalteren skal samtidig oplyse Finanstilsynet om, hvilke øvrige lande forvalteren skal indgive anmeldelse til.

Stk. 2 Når Finanstilsynet modtager en anmodning efter stk. 1, hvor forvalteren har flere mulige referencelande, skal Finanstilsynet, inden for 1 måned efter at samtlige kompetente myndigheder i andre lande har modtaget en anmeldelse om at få tildelt et referenceland fra forvalteren, sammen med de øvrige lande i henhold til de nationale lovgivninger beslutte, hvilket land forvalteren skal have tildelt som referenceland.

Stk. 3 Såfremt Danmark er forvalterens referenceland efter stk. 2, skal Finanstilsynet give forvalteren meddelelse om, at Danmark er tildelt forvalteren som referenceland.

Stk. 4 Såfremt en afgørelse er truffet efter stk. 2 og forvalteren ikke er informeret herom inden for 7 dage efter afgørelsen, eller såfremt en afgørelse ikke er truffet, inden for 1 måned efter at samtlige anmodninger efter stk. 1 er modtaget af de kompetente myndigheder, kan forvalteren selv vælge et referenceland ud fra de kriterier, der gælder i medfør af direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde. Såfremt forvalteren vælger Danmark som referenceland skal forvalteren straks underrette Finanstilsynet herom.

Stk. 5 En forvalter, der har til hensigt at udvikle en effektiv markedsføring i et bestemt land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal efter anmodning fra Finanstilsynet kunne dokumentere dette ved at oplyse om sin markedsføringsstrategi.

§ 115

Når Finanstilsynet modtager en ansøgning efter § 114, stk. 1, som følge af at forvalteren anser Danmark som eneste mulige referenceland, skal Finanstilsynet vurdere, hvorvidt forvalterens fastlæggelse af referencelandet er i overensstemmelse med §§ 112 og 113. Såfremt Finanstilsynet ikke er enig i, at Danmark er forvalterens referenceland, eller forvalteren har andre mulige referencelande, afviser Finanstilsynet ansøgningen. Såfremt Finanstilsynet er enig i, at Danmark er forvalterens eneste mulige referenceland, underretter Finanstilsynet Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om vurderingen af referencelandet sammen med forvalterens begrundelse for valget af Danmark som referenceland og giver, hvis det er relevant, oplysninger om forvalterens markedsføringsstrategi.

Stk. 2 Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed yder rådgivning til Finanstilsynet om dets vurdering af referencelandet senest 1 måned efter at have modtaget underretningen i henhold til stk. 1.

Stk. 3 Hvis Finanstilsynet planlægger at meddele en tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde i modstrid med rådgivningen fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed herom sammen med oplysning om begrundelsen for afgørelsen. Hvis forvalteren har til hensigt at markedsføre andele i alternative investeringsfonde, som den forvalter, i andre lande inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, underretter Finanstilsynet tillige de kompetente myndigheder i de pågældende lande herom sammen med begrundelsen for afgørelsen. Såfremt det er relevant, informerer Finanstilsynet også de kompetente myndigheder i de af forvalterens forvaltede alternative investeringsfondes hjemlande herom sammen med begrundelsen for afgørelsen.

Supplerende betingelser i forbindelse med tilladelse til forvaltning m.v.
§ 116

Betingelserne og kravene i § 117 og § 118, stk. 1-3, skal være opfyldt, for at en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, som har fået tildelt Danmark som referenceland, kan få tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 11, stk. 3, nr. 7.

§ 117

Det er en forudsætning for, at Finanstilsynet kan meddele tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde til forvaltere med registreret hjemsted i et tredjeland, at følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Der skal være indgået passende samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet, de kompetente myndigheder i de berørte alternative investeringsfondes hjemlande og tilsynsmyndighederne i det land, hvor forvalteren har sit registrerede hjemsted, der sikrer en effektiv udveksling af oplysninger, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren i henhold til denne lov, herunder overvåge de systemiske risici.

  • 2) Det tredjeland, hvor forvalteren har sit registrerede hjemsted, må ikke være registreret som et ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af Financial Action Task Force.

  • 3) Det tredjeland, hvor forvalteren har sit registrerede hjemsted, skal have indgået en aftale med Danmark, som overholder standarderne i artikel 26 i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og som sikrer en effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder oplysninger i relation til multilaterale skatteaftaler.

  • 4) Finanstilsynets tilsynsopgaver ifølge denne lov forhindres ikke af et tredjelands love eller administrative bestemmelser, som forvalteren er underlagt, eller af begrænsninger i de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, som gælder for det pågældende tredjelands tilsynsmyndigheder.

Retlig repræsentant
§ 118

En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, som ansøger om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde i henhold til § 11, jf. § 116, skal have en retlig repræsentant, der er etableret i Danmark.

Stk. 2 For så vidt angår de aktiviteter, som forvalteren ansøger om tilladelse til at udføre, skal den retlige repræsentant sammen med forvalteren være kontaktpunkt for forvalteren for:

  • 1) Finanstilsynet.

  • 2) Andre kompetente myndigheder fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

  • 3) Investorer fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i de fonde, som forvaltes af forvalteren.

  • 4) Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.

Stk. 3 Al korrespondance fra forvalteren som omhandlet i denne lov og regler udstedt i medfør heraf skal ske gennem den retlige repræsentant, når korrespondancen er rettet til følgende personer, selskaber og myndigheder:

  • 1) Finanstilsynet.

  • 2) Andre kompetente myndigheder fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

  • 3) Investorer fra et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der investerer i de af forvalteren forvaltede fonde.

Stk. 4 Den retlige repræsentant skal have de fornødne kompetencer og ressourcer til at påse, at forvalteren overholder kravene i denne lov og regler udstedt i medfør heraf vedrørende de aktiviteter, som forvalteren søger om tilladelse til.

Ansøgning om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde
§ 119

En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, som søger om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, skal sende en ansøgning i henhold til § 11 suppleret af følgende oplysninger:

  • 1) Forvalterens begrundelse for sit valg af Danmark som referenceland i overensstemmelse med kriterierne i §§ 112 og 113 sammen med oplysninger om forvalterens markedsføringsstrategi.

  • 2) En liste over de eventuelle bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, som forvalteren ikke kan overholde, fordi det i overensstemmelse med betingelserne i § 120, stk. 1, nr. 1-3, vil være uforeneligt med overholdelsen af en præceptiv bestemmelse i den lovgivning, som forvalteren eller en alternativ investeringsfond fra et tredjeland, som markedsføres i Den Europæiske Union, er underlagt.

  • 3) En eventuel skriftlig redegørelse i henhold til de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er udviklet af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, der indeholder dokumentation for, at lovgivningen i det relevante tredjeland indeholder regulering svarende til de bestemmelser i denne lov, som det er umuligt at overholde for forvalteren, jf. § 120, og som har det samme regulatoriske formål og giver det samme beskyttelsesniveau for investorerne i de relevante fonde. Den skriftlige redegørelse skal støttes af en juridisk udtalelse om, at den relevante uforenelige præceptive regulering findes i tredjelandets lovgivning, herunder en beskrivelse af reguleringens lovgivningsmæssige formål og karakteren af den tilsigtede investorbeskyttelse.

  • 4) Oplysninger om navn og etableringssted for forvalterens retlige repræsentant.

Stk. 2 Når en forvalter med registreret hjemsted i et tredjeland søger tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde efter § 11, jf. § 116, kan de i § 11, stk. 5, nævnte oplysninger begrænses til kun at omfatte de alternative investeringsfonde fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som forvalteren har til hensigt at forvalte, og de øvrige alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter og ønsker at markedsføre i lande inden for Den Europæiske Unionen eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 3 Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvordan en forvalter med registreret hjemsted i et tredjeland kan overholde kravene i denne lov, herunder navnlig kravene i henhold til §§ 61-68.

§ 120

Hvis overholdelsen af en bestemmelse i denne lov eller regler udstedt i medfør heraf strider imod overholdelsen af præceptiv lovgivning, som en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland eller en alternativ investeringsfond fra et tredjeland, som forvalteren planlægger at markedsføre i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, er underlagt, er forvalteren ikke forpligtet til at overholde bestemmelsen. Forvalteren kan dog kun undlade at overholde bestemmelsen, når forvalteren over for Finanstilsynet kan godtgøre, at

  • 1) det er umuligt at forene lovbestemmelsen med overholdelsen af den lovgivning, som forvalteren eller fonden er underlagt,

  • 2) den lovgivning, som forvalteren eller fonden er underlagt, fastsætter en tilsvarende bestemmelse med samme formål og med samme beskyttelsesniveau for investorer i fonden som i denne lov, bilag til loven eller bestemmelser udstedt i medfør af loven og

  • 3) forvalteren eller fonden overholder denne lovgivning.

Stk. 2 Hvis Finanstilsynet vurderer, at forvalteren kan anvende bestemmelsen i stk. 1, skal Finanstilsynet uden unødigt ophold underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed herom bilagt de oplysninger, som forvalteren har meddelt Finanstilsynet i henhold til § 119, stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 3 Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed afgiver en udtalelse til Finanstilsynet om, hvorvidt Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed er enig i, at forvalteren kan undlade at overholde en bestemmelse i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, senest 1 måned efter at have modtaget underretning herom fra Finanstilsynet.

Stk. 4 Hvis Finanstilsynet meddeler tilladelse i modstrid med rådgivningen fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed herom sammen med oplysning om begrundelsen for afgørelsen. Hvis forvalteren har til hensigt at markedsføre andele i alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter, i andre lande inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, underretter Finanstilsynet tillige de kompetente myndigheder i de pågældende lande herom sammen med begrundelsen for afgørelsen. Såfremt det er relevant, informerer Finanstilsynet også de kompetente myndigheder i de af forvalteren forvaltede alternative investeringsfondes hjemlande herom sammen med begrundelsen for afgørelsen.

Stk. 5 Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvornår lovgivning, som en forvalter er underlagt, anses for at have en bestemmelse, der har samme formål og beskyttelsesniveau for investorerne i fonden som den, der gælder i henhold til denne lov. Finanstilsynet kan på tilsvarende måde fastsætte nærmere regler om dette for en alternativ investeringsfond fra et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der forvaltes af forvalteren, eller en fond fra et tredjeland, som markedsføres af en forvalter i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.