Når Finanstilsynet modtager en ansøgning efter § 114, stk. 1, som følge af at forvalteren anser Danmark som eneste mulige referenceland, skal Finanstilsynet vurdere, hvorvidt forvalterens fastlæggelse af referencelandet er i overensstemmelse med §§ 112 og 113. Såfremt Finanstilsynet ikke er enig i, at Danmark er forvalterens referenceland, eller forvalteren har andre mulige referencelande, afviser Finanstilsynet ansøgningen. Såfremt Finanstilsynet er enig i, at Danmark er forvalterens eneste mulige referenceland, underretter Finanstilsynet Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om vurderingen af referencelandet sammen med forvalterens begrundelse for valget af Danmark som referenceland og giver, hvis det er relevant, oplysninger om forvalterens markedsføringsstrategi.
Stk. 2 Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed yder rådgivning til Finanstilsynet om dets vurdering af referencelandet senest 1 måned efter at have modtaget underretningen i henhold til stk. 1.
Stk. 3 Hvis Finanstilsynet planlægger at meddele en tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde i modstrid med rådgivningen fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet underrette Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed herom sammen med oplysning om begrundelsen for afgørelsen. Hvis forvalteren har til hensigt at markedsføre andele i alternative investeringsfonde, som den forvalter, i andre lande inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, underretter Finanstilsynet tillige de kompetente myndigheder i de pågældende lande herom sammen med begrundelsen for afgørelsen. Såfremt det er relevant, informerer Finanstilsynet også de kompetente myndigheder i de af forvalterens forvaltede alternative investeringsfondes hjemlande herom sammen med begrundelsen for afgørelsen.