Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde § 121

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Lov nr. 598 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 01. marts 2024

§ 121

En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland, der har fået tildelt Danmark som referenceland, må ikke skifte referenceland uden tilladelse fra Finanstilsynet.

Stk. 2 Såfremt forvalteren ændrer sin markedsføringsstrategi, inden for de 2 første år efter at Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde til forvalteren i henhold til § 11, jf. § 116, og denne ændring ville have påvirket bestemmelsen af referencelandet, hvis den ændrede markedsføringsstrategi havde været anlagt ved forvalterens oprindelige ansøgning, skal forvalteren underrette Finanstilsynet herom.

Stk. 3 Forvalteren må ikke iværksætte en ændret markedsføringsstrategi, før forvalteren har meddelt dette til Finanstilsynet i henhold til stk. 2. Samtidig med meddelelsen skal forvalteren oplyse, hvilket referenceland forvalteren vurderer der er det rette ud fra den ændrede markedsføringsstrategi i overensstemmelse med kriterierne i §§ 112-115. Forvalteren skal samtidig redegøre for sin nye markedsføringsstrategi over for Finanstilsynet. Forvalteren skal endvidere oplyse navn og etableringssted for forvalterens retlige repræsentant i det angivne nye referenceland.

Stk. 4 Finanstilsynet efterprøver, hvorvidt forvalterens vurdering af det nye referenceland er i overensstemmelse med de regler, der er udstedt i medfør af artikel 37, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde, og underretter Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed herom sammen med forvalterens begrundelse for valget af det nye referenceland og oplysninger om forvalterens ændrede markedsføringsstrategi.

Stk. 5 Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed afgiver en udtalelse til Finanstilsynet med sin vurdering af, om skiftet af referenceland er i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af artikel 37, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Stk. 6 Finanstilsynet skal træffe afgørelse om, hvorvidt tilladelse kan meddeles til, at forvalteren må skifte referenceland, efter at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har afgivet udtalelsen i henhold til stk. 5.

Stk. 7 Når Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt forvalteren kan skifte referenceland, skal Finanstilsynet underrette forvalterens retlige repræsentant i Danmark og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed herom. I det omfang forvalteren markedsfører alternative investeringsfonde i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet tillige underrette de kompetente myndigheder i de lande, hvor fondene markedsføres, herom. Såfremt Finanstilsynet godkender skiftet, skal Finanstilsynet underrette det nye referenceland herom.

Stk. 8 Ved skift af referenceland skal Finanstilsynet sende en kopi af forvalterens tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde og sagsakterne, der knytter sig til forvalterens tilladelse, til det nye referenceland.

Stk. 9 Danmark er ikke længere forvalterens referenceland, når det nye referenceland har modtaget underretning om tilladelsen og kopi af sagsakterne fra Finanstilsynet.

Stk. 10 Såfremt Finanstilsynets afgørelse er i strid med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds vurdering, skal Finanstilsynet samtidig med underretningen til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om afgørelsen redegøre for begrundelsen herfor. Finanstilsynet skal tillige underrette de kompetente myndigheder i de lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor forvalteren markedsfører alternative investeringsfonde, om afgørelsen. Såfremt det er relevant, skal Finanstilsynet tillige underrette de kompetente myndigheder i hjemlandet for de alternative investeringsfonde, som forvalteren har ansvaret for, herom.