Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde § 122

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Lov nr. 598 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 01. marts 2024

§ 122

Finanstilsynet skal påbyde en forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland at angive sit korrekte referenceland, hvis det, inden for 2 år efter at forvalteren har erhvervet sin tilladelse, fremgår af forvalterens faktiske forretningsmæssige udvikling i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, at

  • 1) den markedsføringsstrategi, som forvalteren fik sin tilladelse på grundlag af, ikke er blevet fulgt,

  • 2) forvalteren har afgivet urigtige oplysninger omkring den markedsføringsstrategi, som forvalteren fik sin tilladelse på grundlag af, eller

  • 3) forvalteren har ændret sin markedsføringsstrategi uden at underrette Finanstilsynet herom, jf. § 121, stk. 2 og 3.

Stk. 2 Hvis forvalteren ikke efterkommer et påbud fra Finanstilsynet efter stk. 1, skal Finanstilsynet inddrage forvalterens tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde.