Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde § 17

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Lov nr. 598 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 01. marts 2024

Indgreb i eller ophør af forvalterens virksomhed
§ 17

Finanstilsynet inddrager en forvalter af alternative investeringsfondes tilladelser efter denne lov helt eller delvis, herunder forbyder markedsføring af de alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter, hvis en forvalter

  • 1) anmoder om dette,

  • 2) har opnået tilladelsen på baggrund af urigtige oplysninger eller på anden uredelig vis,

  • 3) ikke længere opfylder betingelserne for at få en tilladelse,

  • 4) gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller af regler, der er udstedt i medfør af loven,

  • 5) ikke gør brug af tilladelsen inden for 12 måneder efter tilladelsens meddelelse,

  • 6) ikke udøver aktiviteter omfattet af tilladelsen til at forvalte alternative investeringsfonde i en periode på over 6 måneder,

  • 7) ikke længere overholder betingelserne for at udøve skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 1, nr. 3, litra a, såfremt forvalteren har tilladelse hertil,

  • 8) ikke overholder hvidvaskloven eller

  • 9) ikke længere kan opretholde tilladelsen som følge af anden lovgivning.