Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde § 89

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Lov nr. 598 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 01. marts 2024

§ 89

En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark kan enten direkte eller ved oprettelse af en filial:

  • 1) Forvalte alternative investeringsfonde, der er etableret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, såfremt forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde med den pågældende type investeringsstrategi, jf. § 11.

  • 2) Levere tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, såfremt forvalteren har tilladelse til at levere de pågældende ydelser, jf. § 11.