Iværksættelsesbekendtgørelsen Kapitel 2

Denne konsoliderede version af iværksættelsesbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1019 af 28. juni 2022

Kapitel 2 Afgørelse om afsoningsinstitution
§ 4

Kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om, hvor fængselsstraf eller forvandlingsstraf for bøde skal fuldbyrdes, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 Afgørelse om afsoningsinstitution træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis den pågældende person

  • 1) er idømt en straf af fængsel på livstid eller forvaring,

  • 2) er idømt en fængselsstraf for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 eller 13, eller

  • 3) ifølge politidirektøren har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering m.v.

Stk. 3 Afgørelse om afsoningsinstitution træffes endvidere af Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis der er tale om

§ 5

Direktoratet for Kriminalforsorgen udarbejder retningslinjer i forhold til fordelingen af afgørelseskompetencen mellem de enkelte kriminalforsorgsområder og i forhold til de enkelte sagstyper.

Stk. 2 Det følger af retningslinjerne, at afgørelse om afsoningsinstitution som udgangspunkt træffes af det kriminalforsorgsområde, som omfatter den institution, hvor den pågældende i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 23, stk. 1, 1. pkt., sammenholdt med § 23, stk. 2, nr. 2, skal anbringes, jf. dog stk. 3-4.

Stk. 3 For personer, der er idømt fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 210 eller §§ 216-236 (kapitel 24), træffes afgørelse om afsoningsinstitution af Kriminalforsorgen Sjælland. Er den idømte fængselsstraf på 6 måneder eller derunder, træffes afgørelsen dog af det kriminalforsorgsområde, som omfatter den institution, hvor den pågældende ifølge de i stk. 2 nævnte retningslinjer skal anbringes.

Stk. 4 I sager, hvor en person overføres til Danmark til udståelse af fængselsstraf idømt i et af de andre nordiske lande, træffes afgørelse om afsoningsinstitution af Kriminalforsorgen Hovedstaden.

Stk. 5 Principperne for afgørelseskompetencen i sager om valg af afsoningsinstitution indebærer, at et kriminalforsorgsområde kan træffe afgørelse om anbringelse af en dømt i en institution, som er omfattet af et andet kriminalforsorgsområde, dog således at vedkommende andet kriminalforsorgsområde så hurtigt som muligt og senest 8 dage, efter at sagen er kommet frem, kan fremkomme med bemærkninger til afgørelsen om afsoningsinstitution.

Afgørelsen træffes af kriminalforsorgsområdet

Særligt vedrørende sager om personfarlig kriminalitet m.v.
§ 6

Er den dømte straffet med tidsbestemt fængselsstraf og er hovedforholdet i dommen en overtrædelse af straffelovens §§ 119-121, § 123, §§ 180-182, § 213, § 215, § 215 a, kapitel 25 (forbrydelser mod liv og legeme), kapitel 26 (forbrydelser mod den personlige frihed), § 266, § 266 a og § 288, og er der truffet afgørelse om anbringelse i et fængsel, hvor den dømte ikke kan modtages senest 30 dage efter datoen for fuldbyrdelsesordre, jf. § 25, stk. 2, skal det kriminalforsorgsområde, hvor fængslet er beliggende, skaffe plads i et andet fængsel eller, hvis fængselsstraffen ikke overstiger 6 måneder, i et arresthus (Københavns Fængsler). Det samme gælder, hvis den dømte er straffet efter hjemrejselovens § 12, stk. 2-4, eller § 13, stk. 2 eller 4, og den dømte skal påbegynde strafudståelsen i et fængsel eller i et arresthus (Københavns Fængsler). Det samme gælder endvidere, hvis politidirektøren har underrettet kriminalforsorgen om, at hensynet til politiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte påbegynder straffuldbyrdelsen senest 30 dage efter datoen for fuldbyrdelsesordre og uden at afvente behandlingen af en ansøgning om udsættelse eller benådning eller om strafudståelse på bopælen (fodlænke). Det samme gælder desuden, hvis den dømte i forbindelse med en tidligere afsoning er udeblevet efter tilsigelse til afsoning uden lovlig grund og inden for et tidsrum af 2 år efter løsladelse fra den tidligere afsoning på ny er idømt fængselsstraf.

Stk. 2 Stk. 1 gælder ikke, hvis den dømte tillige er straffet efter straffelovens § 210 eller §§ 216-236 (kapitel 24), idet afgørelse om afsoningsinstitution i givet fald træffes af Kriminalforsorgen Sjælland, jf. dog § 5, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 3 Er den dømte straffet med tidsbestemt fængselsstraf efter straffelovens § 210 eller §§ 216-236 (kapitel 24), vurderes det, jf. anbringelses- og overførselsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, hvorvidt fængselsstraffen indledningsvis skal fuldbyrdes i visitations- og observationsafdelingen i Herstedvester Fængsel. Kan afdelingen ikke modtage den dømte senest 30 dage efter datoen for fuldbyrdelsesordre, jf. § 25, stk. 2, skal der skaffes midlertidig plads i et åbent fængsel, eller hvis fængselsstraffen ikke overstiger 6 måneder, i et arresthus (Københavns Fængsler). Findes fuldbyrdelse i åbent fængsel betænkeligt, jf. straffuldbyrdelseslovens § 22, træffes der afgørelse om, hvorvidt fuldbyrdelse i stedet skal ske i lukket fængsel.

Fængselsstraf idømt i anden straffesag
§ 7

Er der i anledning af en anden straffesag truffet afgørelse om, at en idømt fængselsstraf eller forvandlingsstraf for bøde skal fuldbyrdes i fængsel, træffer det kriminalforsorgsområde, som har truffet afgørelse om, at den idømte fængselsstraf skal fuldbyrdes i fængsel, afgørelse om, hvor den nu idømte fængselsstraf og den tidligere idømte straf skal fuldbyrdes.

Stk. 2 Stk. 1 gælder ikke, hvis den dømte nu er straffet efter

Stk. 3 Stk. 1 gælder endvidere ikke, hvis politidirektøren har underrettet kriminalforsorgen om, at hensynet til politiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte påbegynder straffuldbyrdelsen senest 30 dage efter datoen for fuldbyrdelsesordre og uden at afvente behandlingen af en ansøgning om udsættelse eller benådning eller om strafudståelse på bopælen (fodlænke). Det samme gælder, hvis den dømte i forbindelse med en tidligere afsoning er udeblevet efter tilsigelse til afsoning uden lovlig grund og inden for et tidsrum af 2 år efter løsladelse fra den tidligere afsoning på ny er idømt fængselsstraf.