Jagt og vildtforvaltningsloven Kapitel 2

Denne konsoliderede version af jagt og vildtforvaltningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om jagt og vildtforvaltning

Lov nr. 269 af 06. maj 1993,
jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 26. maj 2023

Kapitel 2 1 Generelle vildtforvaltningsbestemmelser
§ 3

Jagt må kun drives på vildt, der er fastsat jagttid for, og kun inden for den jagttid, der er fastsat for arten.

Stk. 2 Miljøministeren kan fastsætte jagttid for de enkelte vildtarter ud fra følgende principper:

  • 1) Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i disses udbredelsesområder.

  • 2) Jagt på fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret.

  • 3) Der må ikke drives jagt på fugle i yngletiden og på fugle under træk til redebygningsstedet.

  • 4) Der bør ikke fastsættes jagttid på sjældne eller truede arter.

  • 5) Arter, der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau, bør beskyttes.

Stk. 3 Miljøministeren kan fastsætte regler, der udvider, begrænser eller ophæver jagttiden for de enkelte vildtarter inden for nærmere afgrænsede områder samt på fiskeriterritoriet eller dele heraf.

§ 4

Jagt må kun finde sted i tiden fra solopgang til solnedgang.

Stk. 2 Miljøministeren kan for visse bestemte vildtarter fastsætte regler, der udvider eller begrænser det tidsrum, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan omfatte hele landet, nærmere afgrænsede områder, fiskeriterritoriet eller dele heraf.

§ 5

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at visse vildtarter i nærmere bestemte områder kun må jages efter tilladelse fra ministeren.

§ 6

Med henblik på at beskytte vildtet eller regulere udnyttelsen heraf kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, herunder forbud mod Artfredningsbekendtgørelsen

  • 1) udsætning, indfangning og hold af vildt, herunder rovfugle og ugler,

  • 2) handel med og besiddelse af vildt og dele heraf og

  • 3) indsamling af, handel med og besiddelse af æg fra fuglevildt.

Stk. 2 Miljøministeren kan fastsætte regler om kontrol med og registrering af hold af vildt, herunder regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade udtage prøver af individer af bestemte vildtarter.

Stk. 3 Miljøministeren kan fastsætte regler om biotopplaner.

Stk. 4 Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kun personer, som har gennemgået et kursus, kan udsætte fuglevildt. Miljø- og fødevareministeren kan endvidere fastsætte regler om kursus i udsætning af fuglevildt.

Stk. 5 Miljøministeren kan fastsætte regler om aflevering af vildt, der findes dødt i naturen.

Stk. 6 Miljøministeren kan fastsætte regler om registrering af private ægsamlinger.

Stk. 7 Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kun personer eller virksomheder, der af ministeren har fået autorisation hertil, må behandle og pleje tilskadekommet vildt. Der kan tillige fastsættes regler om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes. Artfredningsbekendtgørelsen

§ 6a

Yngle- eller rasteområder for de pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke ødelægges eller beskadiges.

Stk. 2 Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes. Æg må ikke forsætligt ødelægges eller beskadiges.

Stk. 3 Miljøministeren kan fastsætte regler om fældning af visse træer og forbud mod ødelæggelse eller beskadigelse af redesteder og yngle- eller rasteområder. Artfredningsbekendtgørelsen

§ 7

De pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter.

Stk. 2 Fugle må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden.

§ 8

Billed- og lydoptagelser samt registrering og iagttagelse ved reder og ynglepladser må ikke ske på en sådan måde, at vildtet og dets yngel forulempes.

§ 9

Mærkning af vildt må kun foretages efter tilladelse fra miljøministeren.

§ 9a

Miljøministeren iværksætter de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at det ikke medfører en væsentlig negativ virkning for bevaringsstatus for de pattedyr, som er nævnt i bilag 1 til loven, når de utilsigtet indfanges eller slås ihjel. Bevaringsforanstaltninger iværksættes på grundlag af overvågning eller yderligere undersøgelser.

Stk. 2 Miljøministeren iværksætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de pattedyr, som er nævnt i bilag 2 til loven, og udnyttelsen heraf er forenelig med hensynet til at bevare disse arter.

Stk. 3 Miljøministeren fastsætter regler for at gennemføre foranstaltninger som nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 4 Miljøministeren kan etablere en rådgivningsordning, der rådgiver om beskyttelse af de pattedyr, der er nævnt i lovens bilag 1.

§ 10

Vildtarter, der ikke er fastsat jagttid for, må kun konserveres af personer eller virksomheder, der af miljø- og fødevareministeren har fået autorisation til erhvervsmæssig konservatorvirksomhed.

Stk. 2 Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om autorisationsordningen, herunder om digital registrering af visse arter m.v. og om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes.

§ 11

Personer, der af miljøministeren bemyndiges til at opspore og aflive nødstedt vildt, har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til privat område.

Stk. 2 Miljøministeren kan fastsætte regler om opsporing og aflivning af nødstedt vildt.

Stk. 3 Miljøministeren kan fastsætte regler om udstedelse og tilbagekaldelse af den legitimation, der er nævnt i stk. 1.

§ 12

Til fremme af de interesser, som loven tilsigter at varetage, kan miljøministeren yde tilskud til

  • 1) ophjælpning af vildtbestanden, herunder forbedring af vildtets levesteder,

  • 2) oplysning om jagt og vildtpleje,

  • 3) landsdækkende jagtforeninger,

  • 4) gennemførelse af forvaltningsplaner for sjældne eller truede vildtarter,

  • 5) forskning, uddannelse og overvågning og

  • 6) andre jagt- og vildtforvaltningsformål efter miljøministerens nærmere bestemmelse.