Jordforureningsloven § 9

Denne konsoliderede version af jordforureningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forurenet jord

Lov nr. 370 af 02. juni 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017,
som ændret ved lov nr. 204 af 28. februar 2017, lov nr. 278 af 17. april 2018, lov nr. 126 af 30. januar 2021, lov nr. 900 af 21. juni 2022 og lov nr. 679 af 03. juni 2023

§ 9

Regionsrådet kan udarbejde anbefalinger til ejer og bruger af kortlagte arealer om anvendelsen af de pågældende arealer.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan på alment tilgængelige udendørs arealer, der er kortlagte, meddele påbud til ejere om, at disse inden en nærmere fastsat frist skal foretage eller opretholde nærmere bestemte, mindre omkostningskrævende foranstaltninger, herunder indhegning og flisedækning, hvor der kan være en sundhedsmæssig risiko ved den nuværende anvendelse.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan for bestemte kortlagte arealer fastsætte regler om, at ejere inden for en nærmere fastsat frist skal foretage eller opretholde foranstaltninger på alment tilgængelige udendørs arealer som nævnt i stk. 2.

Stk. 4 Påbud og regler, jf. stk. 2 og 3, påhviler den til enhver tid værende ejer af ejendommen og kan tinglyses på ejendommen.

Stk. 5 Ejere skal underrette lejere om anbefalinger, påbud eller regler, jf. stk. 1-3.

Stk. 6 Regler udstedt i medfør af § 8, stk. 9 og 10, og § 9, stk. 3, skal indeholde bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen kan dispensere, såfremt ejeren dokumenterer, at der ikke er behov for de pålagte foranstaltninger.