Kildeskattebekendtgørelsen § 33

Denne konsoliderede version af kildeskattebekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om kildeskat

Bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1084 af 23. juni 2022, bekendtgørelse nr. 449 af 28. april 2023, bekendtgørelse nr. 1006 af 27. juni 2023 og bekendtgørelse nr. 1137 af 25. august 2023

§ 33

Selskaber og foreninger m.v. eller den, der på disses vegne administrerer udbytteordningen, kan indeholde 15 pct. i udbytteskat til aktionærer, der er en forening m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, eller et investeringsselskab, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. For at indeholdelse med 15 pct. kan finde sted, skal aktionæren enten

  • 1) være medtaget på en database offentliggjort af Skatteforvaltningen på internettet, jf. stk. 2, eller

  • 2) have afleveret en bekræftelse fra Skatteforvaltningen om at være omfattet af de nævnte bestemmelser.

Stk. 2 Skatteforvaltningen offentliggør på internettet en database over foreninger m.v., investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og investeringsselskaber, der kan modtage udbytte med indeholdelse af 15 pct. udbytteskat. Basen må indeholde cvr- og SE-numre, de tilknyttede adresser og en ophørsdato, hvis foreningen m.v., instituttet eller selskabet er ophørt. Basen må ikke indeholde cpr-numre eller andre personhenførbare oplysninger. Basen opdateres efter behov, dog mindst 4 gange årligt.