Kildeskatteloven § 50

Denne konsoliderede version af kildeskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 100 af 31. marts 1967,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1330 af 20. november 2023,
som ændret ved lov nr. 679 af 03. juni 2023, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 1563 af 12. december 2023, lov nr. 1565 af 12. december 2023 og lov nr. 1795 af 28. december 2023

§ 50

Må det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat af B-indkomst, men ikke af A-indkomst, opkræves den foreløbige skat ved skattebillet. For selvstændigt erhvervsdrivende og for personer, for hvem told- og skatteforvaltningen opgør grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget og bidragets størrelse efter § 49 B, stk. 2, opkræves det foreløbige arbejdsmarkedsbidrag ved skattebillet. Den foreløbige skat af B-indkomst beregnes af den forventede B-indkomst nedsat med de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende indkomstår. Tilsvarende beregnes det foreløbige arbejdsmarkedsbidrag, som det må forventes skal tilsvares ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år.

Stk. 2 Skatteministeren kan fastsætte regler om beregning af den foreløbige skat af B-indkomst og det foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 1. Kildeskattebekendtgørelsen