Kildeskatteloven § 55

Denne konsoliderede version af kildeskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 100 af 31. marts 1967,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1330 af 20. november 2023,
som ændret ved lov nr. 679 af 03. juni 2023, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 1563 af 12. december 2023, lov nr. 1565 af 12. december 2023 og lov nr. 1795 af 28. december 2023

§ 55

Må det antages, at den allerede betalte foreløbige skat væsentligt vil overstige slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og af eventuel afgift omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5-9, og vil det virke åbenbart urimeligt at afvente det i § 62, stk. 3, fastsatte tidspunkt for tilbagebetalingen, tilbagebetales det beløb, som efter told- og skatteforvaltningens skøn er betalt for meget, straks. Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat inden udgangen af det kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves.

Stk. 2 Der ydes ikke renter ved tilbagebetaling af skat efter stk. 1.