Køretøjsregistreringsloven § 18

Denne konsoliderede version af køretøjsregistreringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om registrering af køretøjer

Lov nr. 309 af 19. april 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af 22. februar 2023,
som ændret ved lov nr. 753 af 13. juni 2023 og lov nr. 1796 af 28. december 2023

§ 18

Oplysningerne i Køretøjsregisteret kan videregives til politiet.

Stk. 2 Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger efter stk. 1.

Stk. 3 Rigspolitichefen kan give den kompetente retshåndhævende myndighed i en medlemsstat i Den Europæiske Union adgang til at foretage elektronisk søgning i de oplysninger fra Køretøjsregisteret, der er videregivet til politiet, til brug for efterforskningen af en konkret straffesag eller en konkret sag om opretholdelse af den offentlige sikkerhed eller til brug for en konkret sag om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser.