Kreditaftaleloven § 29

Denne konsoliderede version af kreditaftaleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om kreditaftaler

Lov nr. 398 af 13. juni 1990,
jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 06. august 2019,
som ændret ved lov nr. 2221 af 29. december 2020, lov nr. 479 af 12. maj 2023 og lov nr. 1553 af 12. december 2023

§ 29

Undlader forbrugeren i et kreditkøb at opfylde sin betalingspligt, har kreditgiveren ikke af den grund ret til at forlange betaling af beløb, som ellers ikke ville være forfaldet, tage det solgte tilbage eller gøre anden aftalt særlig retsvirkning af undladelsen gældende, medmindre forbrugeren er udeblevet med et beløb 30 dage efter dets forfaldstid og betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2 Det forfaldne beløb skal udgøre:

  • 1) mindst en tiendedel af det samlede beløb, der skal betales, inklusive en erlagt udbetaling, eller

  • 2) hvis der i det forfaldne beløb indgår flere afdrag, mindst en tyvendedel af det samlede beløb, der skal betales, inklusive en erlagt udbetaling, eller

  • 3) hele restfordringen.