Landbrugsstøtteloven § 7

Denne konsoliderede version af landbrugsstøtteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven)

Lov nr. 414 af 13. juni 1990,
jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 06. februar 2020

§ 7

Fondenes midler anvendes til finansiering af foranstaltninger i forbindelse med afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse, dyrevelfærd, kontrol, medfinansiering af initiativer under EU-programmer samt i øvrigt til foranstaltninger, som ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling giver tilladelse til. Midlerne anvendes endvidere til dækning af omkostningerne ved kontrol med midlernes korrekte anvendelse. De i § 6, stk. 1, nævnte midler skal anvendes inden for de sektorer, hvor de er opkrævet. Ministeren kan endvidere tillade, at fondene afholder udgifter til honorar til medlemmerne af fondenes bestyrelser.

Stk. 2 Ministeren kan tillade, at promilleafgiftsfondene afholder udgifter direkte til de i stk. 1 nævnte formål samt til øvrige generelle formål på hele området for landbrug, gartneri og frugtavl.

Stk. 3 Ministeren kan pålægge promilleafgiftsfondene at afholde udgifter til en kompensationsordning i forbindelse med spredning af genetisk modificeret materiale ved dyrkning af genetisk modificerede afgrøder. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.