Besiddelsens værdi ansættes for faste ejendomme, der er vurderede til ejendomsskyld, efter den vurdering, der finder sted i 1920, for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked, efter deres kursværdi, og i øvrigt til almindelig salgsværdi efter vurdering af det i § 9 omhandlede nævn (lensnævn).
Stk. 2 Ved værdiansættelsen medregnes ikke sådanne kunstgenstande m.v., som falder ind under bestemmelsen i § 6, 1ste stykke. Endvidere fradrages kapitalværdien af de besiddelsen påhvilende legater, apanager, enkepensioner, pensioner til godsets funktionærer o.l. samt lån, anvendt til forbedring af den faste ejendom og optaget forinden den sidst skete almindelige vurdering, dog ikke udover den værdiforøgelse, der derved er tilført denne og endnu på frigørelsestidspunktet forefindes.
Stk. 3 Afgiften til statskassen indbetales enten i rede penge eller i obligationer efter disses værdi.