Lensafløsningsloven § 5

Denne konsoliderede version af lensafløsningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom

Lov nr. 563 af 04. oktober 1919,
jf. lovbekendtgørelse nr. 2026 af 01. november 2021

§ 5

Hvis lensnævnet skønner, at en skov, der hører til et af de nuværende majorater, har en særlig forstlig eller almen interesse, kan det bestemme, at det offentlige skal have forkøbsret til skoven efter følgende regler:

  • Senest 1 måned efter, at der er udnævnt et lensnævn angående et majorats overgang til fri ejendom, skal nævnet offentlig indkalde begæringer om brug af forkøbsret til skove, der hører under majoratet. Begæringerne skal, for at kunne få betydning, fremsættes senest 3 måneder efter, at de er indkaldte, og de skal ledsages af oplysninger om grunden til, at skoven ønskes købt.

  • For de skove, der således er udpegede af nævnet, bestemmes på statens bekostning værdien i handel og vandel, med passende hensyn til den værdiforringelse, som fraskillelsen muligvis kan påføre andre, nærliggende dele af majoratet. Dettes besidder afgør dernæst inden 6 måneder efter, at begæringerne er indkaldte, om han vil sælge skoven eller ikke. I sidste tilfælde skal den fremtidig altid holdes forenet med den af majoratets andre skove, ved hvilken den ligger nærmest, til een samlet ejendom. Vil majoratsbesidderen sælge skoven, da har det offentlige ret til at overtage den til den fastsatte værdi. Såfremt staten ikke vil benytte sig af denne forkøbsret, har den eller de kommuner, hvori skoven er beliggende, en tilsvarende beføjelse, og derefter nabokommunerne, således at skoven, hvor flere kommuner melder sig som købere, tilfalder den højestbydende. Denne forkøbsret bortfalder dog fuldstændig, hvis det offentlige, stat eller kommune, ikke inden et år og en måned efter, at værdiansættelsen er sket, benytter sig af den.

  • Omkostningerne ved skovens værdiansættelse samt øvrige overdragelsesomkostninger betales af det offentlige, stat eller kommune, forsåvidt de overtager skoven. Hvis overtagelsen ikke kommer i stand, betales omkostningerne ved skovens værdiansættelse af ejeren, dersom det er ham, der frafalder salget, men ellers af staten.

  • Så længe spørgsmålet om salg af skoven henstår uafgjort, fører landbrugsministeren tilsyn med, at de værdier, for hvis skyld det offentlige ønsker at købe skoven, ikke forringes eller tilintetgøres.

Stk. 2 Den sædegårdsejerne ved forordningen af 21. maj 1845 § 27 tillagte særlige testationsret skal fremtidig gælde for de af majoraterne opståede skovejendomme.