Letbaneloven Kapitel 5

Denne konsoliderede version af letbaneloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om letbane på Ring 3

Lov nr. 165 af 26. februar 2014,
jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 12. marts 2023,
som ændret ved lov nr. 1568 af 12. december 2023

Kapitel 5 1 Delegation, domstolsprøvelse, straf m.v.
§ 25

Transportministeren kan bemyndige Hovedstadens Letbane I/S til at udøve ministerens beføjelser i denne lov.

§ 25a

Transportministeren kan bemyndige Hovedstadens Letbane I/S til som anlægsmyndighed at iværksætte ekspropriation efter § 30 i jernbaneloven til anlæg af letbanen på Ring 3, jf. § 2.

§ 25b

Trafikstyrelsen udfører de opgaver, der fremgår af § 3 b.

Stk. 2 Ved udførelsen af de opgaver, der fremgår af § 3 b, er Trafikstyrelsen uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

§ 25c

Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt adressaten.

Stk. 2 Ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

§ 25d

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af § 3 b, stk. 1, med bøde.

Stk. 2 I regler, der udstedes efter § 3 b, stk. 5, og § 3 e, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 26

Loven træder i kraft den 1. marts 2014.

§ 27

Udeladt af Redaktionen.